DSK henter erfaren kommunikationsrådgiver
-
Niels Tønning Rasmussen er ny kommunikationsmedarbejder i De Samvirkende Købmænd
Fra starten af august har De Samvirkende Købmænd hentet en erfaren kommunikationsprofil. Det drejer sig om Niels Tønning Rasmussen, der i ca. 16 år har arbejdet som selvstændig kommunikationsrådgiver.
Sideløbende har Niels Tønning Rasmussen i lidt over seks år desuden fungeret som underviser og ekstern vejleder på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet, hvor han har undervist i kommunikation, PR, branding og målgrupper.
Tidligere i sin karriere har Niels Tønning Rasmussen også været presseansvarlig i Falck og kommunikationschef i Falck Securitas.
I DSK afløser han Flemming Effersøe, der stoppede før sommerferien.