Så sent som i december 2022 – sådan cirka en måned før hans død den 11. januar efter længere tids sygdom – ringede Reisfelt, som han altid bare blev og kaldte sig selv, for at blive opdateret på udviklingen i DSK og høre lidt om, hvordan det gik købmændene op til jul, og hvordan jeg så på den nye regeringsdannelse. Reisfelt var nemlig til det sidste optaget af udviklingen i vores branche og i dansk politik – læste sine aviser og mange bøger de sidste år, hvor helbredet ikke længere tillod en tur på golfbanen på Falster.

Arne Erling Reisfelt blev født i Stensby tæt ved Vordingborg, hvor han også blev bisat i stilhed – fra den kirke, hvor hans far havde været graver. Han forblev en del af lokalsamfundet, selvom uddannelsen og karrieren fandt sted i København på Handelshøjskolen, hvor han tog Diplomprøven, og i detail- og engroshandel frem til ansættelsen i DSK i 1960. I 1969 blev han udnævnt til kontorchef og i 1973 til underdirektør, hvorefter han i 1978 efterfulgte DSKs første egentlige direktør, den legendariske Svend Gade, som med fast hånd havde styret brancheorganisationen i 35 år.

Reisfelt var direktør frem til 1991 – altså i 14 år, hvor han cementerede den politiske indflydelse, Svend Gade havde tilkæmpet DSK, og som medlem af bl.a. det daværende Butikshandelens Fællesråds præsidium (i dag Dansk Erhverv) medvirkede han til modernisering af arbejdsgiverfællesskaberne i dansk erhvervsliv. Som 60-årig valgte han sådan delvis at gå på pension, idet han efterfølgende i flere år skrev indsigtsfulde indlæg i Dansk Handelsblad og ikke mindst var en stærkt engageret sagkyndig dommer i Sø- og Handelsretten frem til 2000 – et hverv, han bestred meget samvittighedsfuldt og modtog Ridderkorset for.

Reisfelts efterfølger var John Olsen, der fem år senere, i 1995, blev efterfulgt af disse linjers skribent. Så gennemsnits-ancienniteten for DSK-direktører er altså pt. på godt 20 år, hvad Reisfelt også med vanlig lune gjorde opmærksom på, da jeg talte med ham den sidste gang: ”Er du klar over, at du med dine 27 år er nummer to på listen, og at jeg med 14 år må nøjes med næstsidstepladsen”.

Æret være Reisfelts minde!