Dagligvareprofil bliver formand for måltidskassevirksomhed

Øvrige kæder - Navne 28. jun 2023 -
This describes the image
Mette Maix blive ny bestyrelsesformand for Aarstiderne. Foto: Privatfoto
  • Mette Maix er for nylig stoppet som adm. direktør hos Rosendahl Design og bliver nu bestyrelsesformand hos Aarstiderne

- Gennem et kvart århundrede har Aarstiderne været bannerfører for at bringe økologi, ansvarlighed og høj kvalitet helt ind i danskernes hverdag. Og dermed gjort det lidt nemmere at spise grønt, sundt og varieret. 

This describes the image

Sådan skriver en af dagligvarehandlens kvindelige topprofiler i dag på Linkedin. Mette Maix har bl.a. været kædedirektør for SuperBrugsen og Føtex og marketingdirektør hos Tesco i Slovakiet.

- Jeg har været glad for at have været en lille del af rejsen - først som tilfreds kunde - og de seneste tre år også som bestyrelsesmedlem. Og det er med stor taknemmelighed og masser af motivation og gå-på-mod, at jeg nu har takket ja til at blive bestyrelsesformand for dette enestående selskab og ikke mindst for idéen og ambitionen bag Aarstiderne, skriver Mette Maix på Linkedin.

Hun mener, at midt i den nuværende biodiversitets- og klimakrise kan Aarstiderne i den grad stadig være med til at gøre en forskel, og hun glæder sig til sammen med medarbejderne hos Aarstiderne at fortsætte indsatsen for et bedre og mere bæredygtigt fødevaresystem.

Mette Maix er i dag næstformand i Matas’ bestyrelse samt medlem af bestyrelserne for UNICEF Danmark og Good Food Group. Sammen med erfaringen fra dagligvarehandlen er det en baggrund som den afgående bestyrelsesformand Thomas Harttung overfor FødevareWatch fremhæver i valget af Mette Maix som ny bestyrelsesformand.

Arbejdsliv med flere faser

- Jeg tror på, at et arbejdsliv består af flere faser, og at man skal give sig selv mulighed for at afsøge de muligheder, der ligger i hver enkelt periode. Efter fire spændende og intense år hos Rosendahl Design Group har jeg besluttet at sige min stilling op, og dermed tager jeg over 20 års erfaring som leder og CEO med mig ind i en ny fase af mit arbejdsliv med styrket fokus på de indsatsområder, jeg særligt brænder for, skrev Mette Maix på Linkedin for tre uger siden. 

- Efter en velgennemført mission i Rosendahl Design Group har jeg nu tilvalgt muligheden for selv at forme den kommende fase af mit arbejdsliv. Jeg glæder mig! Også til at dele de næste skridt med jer, skrev Mette Maix, hvad hun så kunne gøre i dag.
 

Opdateret 28. jun 2023