Nemlig.com og 3F indgår lokalaftale om deltidsansatte

Nemlig.Com 7. jun 2021 -
This describes the image
Foto: Nemlig.com
  • Trods et gennembrud i forhandlingerne er konflikten dog ikke aflæst, siger 3F-formand for Transport

Skrevet af: Søren Tougaard

Intervare, der ejer Nemlig.com, har lavet en ny lokalaftale med fagforbundet 3F, oplyser onlinesupermarkedet i en pressemeddelelse.

Lokalaftalen, der er indgået fredag, betyder fremover, at maksimalt 30 pct. af medarbejderne på Nemlig.coms lager i Brøndby må være deltidsansatte. 

Derudover skal deltidsansatte, der har arbejdet mere end 37 timer om ugen over to måneder, tilbydes fuldtidsansættelse. 

Stifter, adm. direktør og medejer af Nemlig.com, Stefan Plenge er ikke overraskende glad for aftalen: 

 - Det tog kun fire uger at blive enige om den nye aftale, og vi vil ligesom med den gamle lokalaftale holde os til det, vi har aftalt, siger Stefan Plenge. 

Konflikten fortsætter

Den nye lokalaftale er indgået efter Politiken og Fagbladet 3F har sat spot på flere problematiske arbejdsforhold hos Nemlig.com. 

I fredags startede 3F Transport en konflikt mod onlinesupermarkedet og den er ikke afblæst med den nye lokalaftale for deltidsansatte. 

- Vi har stadig udfordringer, når det kommer til arbejdsmiljø og performancesystem på lageret, ligesom Nemlig skal dække chaufførerne med overenskomst, siger Jan Villadsen, formand for 3F Transport til Fagbladet 3F

 

 

Opdateret 7. jun 2021