Vinder i DM i overskudsretter lavede spansk tortilla

Lidl 29. sep 2022 -
This describes the image
Foto: Lidl
  • For tredje år i træk holdt Lidl og Too Good To Go DM i overskudsretter

Under åben himmel i Storms Pakhus i Odense dystede tre hverdagskokke om at kreere den mest kreative ret baseret på overskudsvarer. Det er tredje år i træk, at Too Good To Go og Lidl holdt DM i overskudsretter.

Finalisterne var Pernille Redder fra Odense, Nanna Buch Pedersen fra Aarhus og Niklas Leonardo fra Skanderborg, og vinderen blev højskolelærer Nanna Buch Pedersen, der lavede spansk tortilla med tomatpesto, friterede løg og grønt.

- Jeg havde slet ikke regnet med, at jeg ville vinde, for jeg var oppe imod nogle rigtig dygtige konkurrenter. Jeg har uden tvivl fået meget mere mod på at inspirere andre til, hvordan man kan mindske madspild, og nu hvor jeg har vundet et års forbrug af Too Good To Go, så bliver der endnu mere mulighed for det, siger Nanna Buch Pedersen.

Anders Lund Madsen tog finalister, dommere og publikum kærligt og kyndigt gennem aftenens program, som blandt andet bød på en madspildsquiz.

Sideløbende var de tre finalister i køkkenet, og her havde årets dommerpanel bestående af håndboldlandstræner Nikolaj Jacobsen, influencer Julie-Elsebeth og kagenørd og influencer Jasmin Gabay mulighed for at gå rundt og se til hvordan overskudsretterne tog form, og de var meget imponerede.

Udover titlen kunne Nanna også tage fra arrangementet med et gavekort på 10.000 kroner til Lidl og et års forbrug af Too Good To Go.

Opdateret 29. sep 2022