Ny Lidl i Tårnby
-
Lidl har ansøgt Tårnby Kommune om at opføre en dagligvarebutik på Skøjtevej ud mod Amager Strandvej.
Lidls nye projekt i Tårnby er en C02-neutral butik med grønt tag og solceller. Projektet medfører, at eksisterende bebyggelser skal nedrives. Det skriver AmagerLiv.
På et møde tirsdag har Bygge- og Ejendomsudvalget besluttet at gå videre med et plangrundlag for en dagligvarebutik på Skøjtevej 1-9 efter indstilling fra Teknisk Forvaltning.
En politisk tilladelse kræver en fravigelse fra kommuneplanens retningslinjer for detailhandel, da butikken etableres uden for et centerområde og indenfor en afstand af 500 meter til Netto ved lufthavnen.
Desuden vil en butik på 1.200 kvadratmeter fravige kommuneplanen, der fastlægger et bruttoetageareal på 700 kvm. for dagligvarebutikker uden for centerområder.