Ny kommunikationschef til Lidl
I en rum tid har Lidl stået uden kommunikationschef, efter Rikke Brandes forlod Lidl tidligere på sommeren.
Nu har Lidl dog fundet sin nye kommunikationschef i Morten Vestberg, 36, der trods sin relative unge alder allerede kommer med en tung kommunikationserfaring fra store internationale virksomheder som Vestas Wind Systems, Hummel og Lego Group, hvor han henholdsvis har arbejdet som kommunikationskonsulent, Senior Karma & Corporate Communications Specialist samt Communication og CSR Manager.
Om opgaven som ny kommunikationschef i Lidl, siger Morten Vestberg:
"Vi skal med vores kommunikation, og sammen med hele Lidl-forretningen, lykkedes med at få alle danskere til at have Lidl som deres fortrukken dagligvarekæde. Derfor fortsætter vi med at fortælle spændende historier om de mange kvalitetsprodukter, man kan købe i Lidl fra både ind- og udland. Vi vil gerne overraske danskerne med disse historier og gøre det på de mest relevante platforme - online såvel som offline".
"Danskerne vil gerne vide mere om deres dagligvarekæde, derfor vi vil løbende fortælle mere om, hvem vi er, og hvordan vi driver en effektiv forretning på en ansvarlig måde i Danmark og samarbejder med vores lokale leverandører", fortæller Morten Vestberg.
Morten Vestberg har en Bachelor i Marketing og Management, en Master i Corporate Communication og HD i organisation og ledelse, alle uddannelser fra Aarhus School of Business.