Lidl vil rykke hovedkvarteret til Aarhus

Lidl 12. apr 2018 -
This describes the image
Lidls nye planlagte hovedkvarter ved Godsbanen i Aarhus Illustration: Lidl

Lidl Danmark, der i dag har sit hovedkontor i Kolding, vil rykke til Aarhus.

Den internationale discountkæde meldte med adm. dir. Dirk Fust i spidsen allerede i 2016 ud, at kæden ville fordoble antallet af butikker over en årrække - i første omgang skulle der fokus på hovedstaden.

Læs også: Lidl vil være meget mere dansk

Nu er hovedkontoret i Kolding blevet for småt, og derfor vil Lidl bygge splinternyt hovedkontor i den nye kreative bydel ved Godsbanen, også kaldet Aarhus K.

Aarhus Byråd skal behandle en indstilling fra Magistraten om, at kæden kan købe en byggegrund i Aarhus K, og siger byrådet ja - og kan der vedtages en ny lokalplan, vil Lidl bygge et hovedkontor på 11.000 kvm., et moderne p-hus og en ny koncept-butik ved Godsbanen. Det skal stå færdigt i 2021, og så skal 250 medarbejdere skal flytte til Aarhus.

- Siden vi åbnede den første Lidl butik i Danmark i 2005, er vi gået fra 13 til 111 butikker, så det går meget stærkt – og det kan vi takke vores medarbejdere for. Nu er vi klar til næste skridt i vores udvikling, som er et nyt hovedkontor. Jeg glæder mig personligt til at give vores medarbejdere helt nye – og fantastiske – rammer, som vi skal vokse videre i, siger Dirk Fust.

Byggeriet af det nye hovedkontor skal efter planerne ligge på hjørnet af Carl Blochs Gade og Søren Frichs vej og blive bæredygtighedscertificeret efter DGNB standarden, der betyder, at byggeriet skal leve op til en lang række kriterier. Det handler bl.a. om energiforbrug akustik og dagslys, intelligent lysstyring, opsamling af regnvand og affaldshåndtering.

Læs også: Lidl vil ind i kampen om netkunderne

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?