Lidl og Heidi Klum lancerer den 3. december deres anden kollektion Let's Celebrate, som byder på modetøj for kvinder til alle julens og nytårets fester og indeholder omkring 40 dele, der gør kollektionen nem at sammensætte.
Udover festlige pailletkjoler, leggings i læderlook, blazere og frakker af plys indeholder kollektionen også sko og accessories.
"Vi ønsker at tilbyde vores kunder et varieret udvalg af trendy tøj og accessories til mange forskellige anledninger. Derfor introducerer vi nu – lige inden jul og nytår – kollektionen Let's Celebrate, der er vores anden kollektion med Heidi Klum, som består af festmode med wow-effekt til Lidl-priser", fortæller Mikko Forsström, indkøbsdirektør i Lidl Danmark.
De enkelte dele i kollektionen forhandles til priser fra 49 kr. til 199 kr.