Lidl kårer årets elev
Discountkæden Lidl har netop kåret årets elev. Valget faldt på Brit Møller, der arbejder i Lidl i Odder, der afsluttede sin fagprøve med karakteren 12.
- Brit har gennemgået en kæmpe udvikling i sit elevforløb, både fagligt og personligt, og hun har udvist viljen til hele tiden at stræbe efter at blive bedre indenfor alle områder. Og så er Britt meget samvittighedsfuld og tager et stort ansvar for at få den daglige drift til at fungere. Brit tager også ansvar for både sin egen udvikling og andres udvikling, siger HR-chef for Lidl, Sine Dolberg.
Med titlen følger en check på 5.000 kr.
Brit Møller er én ud af 19 elever, der netop har gennemført Lidls elevuddannelse.