Lidl får grønt lys til at udvide butik til 2000 kvadratmeter

Lidl 9. jun 2021 -
This describes the image
Arkivfoto: Ulrik Samsøe Figen
  • Discountkæden kan udnytte rammen for maksimal butiksstørrelse på Vejlevej i Kolding efter opkøb af nabogrund 

Skrevet af: Søren Tougaard

Lidl kan nu snart realisere ønsket om at udvide en Kolding-butik med mere end 550 kvm til en maksimal størrelse på 2000 kvm. Det skriver JydskeVestkysten. 

Discountkædens butik på hjørnet af Lærkevej og Vejlevej er i dag 1442 kvm. Skulle lokalpolitikerne i Kolding Kommune i første omgang indfri Lidls ønske krævede de flere parkeringspladser i tilknytning til butikken.

Derfor har Lidl blandt andet opkøbt et bilværksted, som nu rives ned for at skabe plads til yderligere 25 p-pladser foran butikken, som i alt får 140 p-pladser. 

Lokalpolitikerne i plan-, bolig- og miljøudvalget har netop sagt god for, at der bliver lavet en ny lokalplan for området. Lokalplanen forventes at blive sendt i høring til oktober. 

 

Opdateret 9. jun 2021

Vil du vide mere?