Lidl-direktør: Jeg udelukker ikke en webshop

Lidl 17. nov 2016 -
This describes the image
Foto: Ulrik Samsøe Figen

Det står ikke lige for, og de konkrete planer er ikke lagt, men adm. direktør i Lidl Danmark, Dirk Fust, udelukker ikke, at koncernen på et tidspunkt vil åbne en webshop i Danmark.

- Hele Skandinavien er et interessant område for en webshop. Skandinaverne er flittige til at handle på nettet med både pc og smartphones. Vi har en e-commerce-afdeling, så vi har det rent tekniske klar, siger Dirk Fust.

Lidl har i flere år haft en webshop i Tyskland, hvorfra koncernen blandt andet sælger nonfood som tøj, sportsudstyr, elektronik samt møbler og dyner, rejser, vine og et mindre udvalg af fødevarer. Senest har Lidl netop åbent en webshop i Belgien.

Lidl har dog endnu ikke lagre og logistik klar til at åbne en webshop i Danmark, men den milliard-investering, som Lidl netop har planlagt for det danske marked, skal også bruges til en optimering af lagre og logistik – og det kan altså samtidig gøre dem klar til at sende varer til danske online-kunder.

 

 

Opdateret 10. nov 2020