Lidl bliver hovedsponsor for hjernesagen
Lidl og Hjernesagen sætter fokus på sunde fødevarer med nyt treårigt samarbejde, hvor discountkæden blliver hovedsponsor for Hjernesagen.
Støtten vil foregår gennem oplysningskampagner, sociale arrangementer, initiativer og produktsalg.
Hjernesagen rådgiver til gengæld Lidl i forhold til kædens produkter. Samarbejdet omfatter også en række aktiviteter og kampagner.
Mikko Forsström, CCO i Lidl siger:
- Vi vil øge antallet af produkter med Nøglehulsmærket og samtidig også fokusere mere på reduktion af salt og sukker i vores produkter. I den forbindelse vil Hjernesagen agere vores sundhedspartner, som vi kan sparre med i forhold til, hvad der er sundt for vores helbred og vores hjerne.
Hjernesagens søsætter i 2019 kampagneindsatsen `Hjernen er hovedsagen` med en landsdækkende informationsindsats, som skal skabe opmærksomhed på, at vi alle har et fælles ansvar for at passe på egen og andres hjerne for at undgå skader på hjernen.