Lidl åbner sin femte butik på Amager

Lidl 11. feb 2021 -
This describes the image
Søren Lynge Brandt er butikschef i Lidls femte butik på Amager Foto: Lidl
  • Torsdag 25. februar åbner Lidl en butik på Amager Landevej 244. Butikken er nummer 134 i Danmark

Når Lidl 25. februar slår dørene op for sin butik nummer 134 på Amager Landevej, er det samtidig Lidl nummer fem på Amager.

Butikken skal ledes af 42-årige Søren Lynge Brandt som butikschef. Han kommer med flere års butikserfaring og har været ansat i kæden i to år. Søren Lynge Brandt startede i Amager Strand, hvor han var souschef, og har det sidste år været butikschef i Lidl-Tårnby.

Den nye butik er indrettet efter kædens nye koncept, der ifølge Lidl er inspireret af et dansk og skandinavisk præg, og der er indrettet flere ”shop in shop-områder” eksempelvis i vinafdelingen og ved frugt og grønt.

 Butikken har et salgsreal på 880 kvm. og 75 parkeringspladser, hvoraf to pladser er med mulighed for opladning af el-bil.

Den nye Lidl-butik har med stort udendørsareal gjort plads til en større legeplads udformet som et Lidl-logo.

- Butikken her på Amager er bygget efter EDGE-certificeringen, som betyder, at vi har tænkt i grønne løsninger indenfor tre overordnede parametre - vand, energi og materialer. Det gælder eksempelvis indenfor ventilation, LED-lys, lavenergivinduer og opsætning af vandsparere i butikken, som gør, at vi bruger mindre vand, siger udviklings- og ejendomsdirektør, Mads T. Nielsen.

Opdateret 2. jun 2021