En opdelt avis skal trække flere kunder i Lidl
Lidl
7. jan 2016
-
Den tyske discountkæde Lidl vil gerne have kunder i butikken flere gange om ugen. Det skal en opdelt tilbudsavis nu gøre sit til.
Fra og med den første tilbudsavis i 2016 har Lidl derfor valgt at dele sin ugentlige kampagneavis op, så tilbuddene er delt i tre grupper: Tilbud, der gælder fra søndag til og med onsdag, nye tilbud, der gælder fra torsdag til lørdag og derudover er der fire tilbud, der kun gælder lørdag.
”Vi ved nemlig, at du ofte handler flere gange i ugen, og det vil vi gerne imødekomme ved at præsentere dig for nye tilbud tre gange i ugen,” skriver Lidl i årets første tilbudsavis.
Opdateret 10. nov 2020