Discountkæder jagter den perfekte størrelse

Lidl 29. maj 2018 -
This describes the image
Foto: Lidl US

Discountbutikkerne ændrer sig i disse år. Ikke alene nærmer de sig mere og mere supermarkedet i indretningen, kæderne udvider også salgsarealet i de enkelte butikker for at få plads til nye varekategorier. Alt sammen i kampen om at vinde markedet og kunderne.

Men er der er grænse for, hvor stor en discountbutik skal vokse sig, og hvad er egentlig afgørende for, hvor meget en butik sælger?

Det internationale analysebureau LZ Retailytics har analyseret den europæiske discountsektor og set på omsætning per kvm. Bemærkelsesværdigt er det eksempelvis, at Aldi Nord kun kan skabe halvt så stor omsætning per butik, som Aldi Süd der ligger i top. Den gennemsnitlige størrelse på en discountbutik i Europa lå ifølge tal fra LZ Retailytics på 692 kvm. i 2014. Det vil vokse til 736 kvm. i 2023.

I Danmark er planloven med til at styre, hvor store dagligvarebutikkerne bliver, og mange af de nyeste har et salgsareal på ca. 800 kvm. Der er dog også discountbutikker med et salgsareal på 1200 kvm., og de danske discountere har – som deres udenlandske kolleger udvidet sortimentet – bl.a. med flere conveniencevarer. Placering og popularitet er afgørende Flere kvadratmeter og nye varegrupper kan være med til at øge omsætningen, men indførelse af mere komplekse varegrupper som bakeoff er samtidig med til at presse butikkerne på et af de vigtigste parametre – nemlig effektiviteten.

”Discountbutikker er ”effektivitetsmaskiner”, der udmærker sig på to vigtige parametre: lønsomhed og omsætning. Et nøgletal for produktivitet er salg per kvm. eller per butik, men hvad er det egentlig, der påvirker gennemsnitssalget? Interessant er det, at forbrugernes købekraft i et land er mindre afgørende, end konkurrencesituationen og det enkelte brands popularitet. Vel ligger en Lidl i det mindre velhavende Bulgarien eller Rumænien i bunden, når det kommer til omsætning, men en velbesøgt Lidl i Slovakiet kan sælge 40 pct. mere end en Lidl i velhavende Sverige,” lyder det i analysen fra LZ Retailytics.

Mere præcist handler succesen ifølge detailanalytikeren af kædens koncept og om, hvor kæden placerer sine butikker.

”Vælger kæden de næstbedste placeringer med et mindre kundefl ow eller investerer den – som de førende kæder Lidl og Aldi – i topplaceringer for at få den største trafi k af kunder. For de mindre kæder fungerer den billige metode måske bedst,” lyder det i analysen.

De kan blive for store

På en førsteplads over gennemsnitsalget per butik i den europæiske discountsektor ligger Aldi Süd med et salg på godt 10 mio. Euro (74,5 mio. kr.) per butik. Aldi Süd opererer bl.a. i England. På andenpladsen kommer Rema 1000 med et gennemsnitsalg på ca. 8,5 mio. euro (63,3 mio. kr.) per butik. Først på tredjepladsen ligger Europas omsætningsmæssigt største kæde Lidl, hvis butikker med et gennemsnitligt salgsareal på lige knap 1000 kvm. er de største. Kæden omsætter for 7,9 mio. euro (58,8 mio. kr.) per butik.

”Udvidelse af salgsarealet ansporer til en øget omsætning, men der er en grænse. Den lærestreg fik Lidl i USA, da kæden måtte sande, at omsætningen ikke følger automatisk med i takt med, at butikkerne bliver større – slet ikke når de kommer op på 3500 kvm. I England har Lidl nu reduceret størrelsen på butikkerne”, skriver LZ Retailytics i analysen.

På samme måde måtte Aldi Süd erkende, at supermarkedficering og større butikker ikke altid fører til vækst. Efter at være fulgt i sporet efter Lidl mistede Aldi Süd 4,4 pct. i omsætning per kvm. i 2016. Lidl og Aldi vokser På sjette og syvendepladsen på LZ Retailytics top ti over gennemsnitssalget ligger først polske Biedronka og lige efter danske Netto med et salg per butik på 33,5 mio. kr. og 32,8 mio.kr..

Ifølge analysen vil portugisiske Jerónimo Martins, der ejer Biedronka, opleve en årlig vækst på 3,6 pct. per butikskvm. de kommende fem år, mens Aldi, Lidl, danske Netto og Reitangruppen vil vækste med ca. 1,2 pct. i samme periode. Koncernerne bag de europæiske markedsledere Lidl og Aldi forventes at opnå en omsætningsvækst på ca. 30 pct. de kommende fem år. Væksten vil være drevet af større butikker med større sortiment.

Originalanalysen fra LZ Retailytics

Opdateret 10. nov 2020