Discountkæde åbner butik nummer 122

Lidl 13. nov 2019 -
This describes the image
Lidl åbner butik på Grønttorvet i København Foto: Lidl

I morgen, torsdag den 14. november, åbner Lidl sin butik nummer 122. Den ligger i Bagsværd og har et salgsareal på 1000 kvm.

Allerede i aften, onsdag den 13. november mellem 17 og 18, kan naboerne kigge inden for i Lidl-kædens nye butik.

Butikschef er Dennis Ploug Rasmussen, der ser frem til at åbne dørene og byde naboerne velkommen med smagsprøver og goodiebags:

- Vi håber at se mange af vores nye naboer til både naboaften og åbningsfest. Det bliver nogle begivenhedsrige dage, vi går i møde, og jeg kan allerede nu mærke sommerfuglene i maven, siger han.

Det er kun to uger siden, at kæden åbnede en butik i Sorgenfri, og flere er på vej på Sjælland.

- Vi har i 2019 åbnet flere nye butikker på Sjælland, og vi glæder os til at åbne i Bagsværd. Butikken i Bagsværd er en stor og rummelig butik med masser af lys og 80 gratis parkeringspladser til vores kunder. Vi vil inden årets udgang se flere butiksåbninger på Sjælland, siger udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl, Mads T. Nielsen.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?