OTA Solgryn-producent opkøber polske emballagemuskler

Leverandører 12. mar 2021 -
This describes the image
Foto: Crispy Food
  • Den danske morgenmadsproducent Crispy Foods, der blandt andet står bag OTA Solgryn, har opkøbt polsk emballagefabrik med speciale i låg med drys til mejeriprodukter

Morgenmadsproducenten Crispy Foods har købt Constantia Flexibles' "topper"-forretning i Polen. Med overtagelsen får Crispy Foods adgang til produktionsfaciliteter i den polske by Rybnik med en samlet kapacitet på 100 mio. toppers - de små låg til drys - om året.'

Det skriver Crispy Foods i en pressemeddelelse.

Med opkøbet styrker Crispy Foods sin position som leverandør til mejerisektorens private label-produkter.

- Vores opkøb af Toppers-forretningen er et stærkt signal om vores ambition om at blive den førende toppers-partner til den europæiske mejeri- og fødevareindustri. Vi tror på de langsigtede markedsmuligheder, drevet af en øget efterspørgsel efter on-the-go produkter og hygiejnevenlige portionspakkede fødevareløsninger, siger Christian Bring, adm. direktør for Crispy Food.

Opdateret 12. mar 2021

Vil du vide mere?