En ny analyse om kønsforskelle i timeløn fra Det nationale Forsknings- og Analysecenter VIVE viser, at der især inden for detailhandel er stor lønforskel mellem mænd og kvinder i lederstillinger

Forskellen i mænd og kvinders løn i ledende stillinger ligger ifølge analysen på 22,4 pct. Det er blandt de største lønforskelle, der er på det danske marked.

Analysen viser, at den gennemsnitlige timeløn for mænd er højere end den gennemsnitlige timeløn for kvinder. Blandt de privatansatte funktionærer er bruttolønforskellen størst for dem, der er i arbejdsfunktioner bestående af ledelsesarbejde, nemlig 19,1 procent.

Rapporten peger bl.a. på, at kvinder og mænd i mange tilfælde ikke får samme løn, selv om de har samme jobfunktion.

Ser man på dagligvarehandlen, har virksomhederne i dag en politik for ligestilling og sætter mål for flere kvinder i lederstillinger. Til gengæld er ligeløn mellem mænd og kvinder endnu ikke på kædernes dagsorden i forhold til offentligheden.

Coop har bragt sig i førerfeltet ved at have nået sit mål om reel ligeløn. Koncernen ligger på to procent i lønforskel mellem mænd og kvinder, og det er reel ligeløn, når der tages højde for statistisk usikkerhed.

Forsker ved Aarhus Universitet, Anders Frederiksen, har gået tallene efter i sømmene, og han bekræfter, at lønforskellen i Coop i dag ligger på to pct.. Han siger samtidig, at kun få danske virksomheder er så langt fremme som Coop er i dag.

– Det er sjældent at se analyser, som den i Coop. Årsagen er, at der i dag ikke er tradition blandt virksomheder for offentligt at lægge disse tal frem. Hvorfor har de så ikke det? For det første tager det noget tid at lave det, og for det andet kan der være ting, de ikke har lyst til at tale om. Det ved vi ikke noget om, men det har ikke været et naturligt ønske, virksomhederne har haft om at kommunikere om disse ting.

Øget indsigt
Anders Frederiksen fra Aarhus Universitet har ikke lavet undersøgelse specielt på detailhandlen, men har lavet nationale undersøgelser, og han har i den sammenhæng taget fat i nogle enkeltvirksomheder, bl.a. Coop.

– Grunden til at man har brug for enkeltvirksomheder til at kunne lave analyser er, at man skal sammenligne løn for medarbejdere, der laver det samme eller laver noget af samme værdi. Det kan være svært at lave på nationalt niveau og på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Man har simpelthen brug for at træde ind i virksomheden for at se alle detaljerne.

Ligeløn er et kæmpe område. Forskerne er meget interesseret i det, og når man ser på det, leder man efter, hvorfor der er lønforskelle mellem mænd og kvinder. Man ser på karriereforhold, at kvinder får børn, studievalg og meget mere, så det er et kæmpe område.

– Ligeløn betyder i min optik noget ganske særligt. Når vi analyserer data så starter vi med at kigge på lønforskelle mellem mænd og kvinder - altså starter man med at se på forskelle på det rå løngennemsnit mellem mænd og kvinder. Man tager alle mænd og alle kvinder, beregner deres gennemsnitlige løn og sammenligner de to tal. Det er typisk et stort tal. Det kan godt ligge på 15-17 procent i Danmark. Men da mænd og kvinder typisk arbejder i forskellige job, har forskellig uddannelse, de har forskellig arbejdstid og de arbejder i forskellige virksomheder – alle mulige forhold gør, at en stor del af lønforskellen kan forklares ud fra ting, der har med jobbet eller personen at gøre. Når vi begynder at tage højde for det, bliver lønforskellen mindre og mindre. Nogle gange forsvinder den stort set helt.

Ser på årsager
På politisk niveau ser man den forholdsvis store lønforskel, der er mellem mænd og kvinder generelt, men når man ifølge Anders Frederiksen kigger mere og mere ind og begynder at sammenligne æbler med æbler og pærer med pærer, ser man ofte, at denne lønforskel bliver betydeligt mindre, og nogle gange forsvinder den helt.

– Den anden øvelse, man kan lave, er at se på karriereudvikling for mænd og kvinder i organisationen - om de flytter opad i systemet med samme hastighed. Her kører vi i øjeblikket et andet projekt, hvor vi viser at der er forskelle i karriereprogressionen mellem kønnene, og studerer hvad der så er årsagen til, at mænd har en større sandsynlighed for at komme opad i systemet. En af de faktorer, vi ser på, er hvad arbejdstid betyder. Der finder vi, at når mænd og kvinder arbejder det samme antal timer, bliver de behandlet ens, men mænd arbejder bare betydeligt mere. Det er en af årsagerne til, at vi ser nogle af de forskelle, som vi gør. Det er en af brikkerne til det store puslespil for at forstå kønsforskelle.

– Der er flere kvinder på deltid, og flere mænd arbejder rigtig mange timer. Det gælder toplederstillinger i større virksomheder.

Anders Frederiksen siger, at det er svært at svare på, hvor udbredt ligeløn er på det danske arbejdsmarked.

– Jeg kender ikke rigtigt til, at der er andre offentliggjorte analyser ligesom Coop-analysen. Men det vil ændre sig når EU-regulativet kommer.

– Vi får åbenheden foræret af EU, der siger, at virksomhederne skal lægge lønforskelle mellem mænd og kvinder frem, siger han.

Ligeløn vil måske om få år få en mere fremtrædende placering i virksomhederne. Det sker, når et nyt EU-direktiv bliver indført som dansk lov. Derefter skal alle virksomheder med mere end 250 ansatte årligt redegøre for lønforskelle mellem kønnene i deres organisation og gøre de oplysninger offentligt tilgængelige.