Kvinderne er stadigvæk stærkt underrepræsenterede i bestyrelseslokalet i de store danske virksomheder. Her er under hver femte - 17,5 pct. – kvinde, viser de seneste tal fra Dansk Industri. Og springer man opad og kigger på det øverste lag, bestyrelsesformænd, er kvinderne endnu mere usynlige.

Herhjemme har debatten om at indføre kønskvoter i bestyrelser været oppe at vende ved flere lejligheder, men det er ikke en idé, der kan samle politisk flertal på Christiansborg. Endda langt fra.

I den virkelige verden udenfor Borgen arbejder adm. direktør i Scandinavian Executive Institute Steen Buchreitz Jensen til dagligt med at tilbyde lederuddannelser til topledere og bestyrelsesmedlemmer blandt andet i samarbejde med den anerkendte franske business-skole INSEAD.

Han er ikke i tvivl om, hvorfor de danske virksomheder skal vægte en mere lige fordeling af køn, end tilfældet er i dag. Ifølge Steen Buchreitz Jensen præsterer en bestyrelse med diversitet bedre i forhold til at tænke nyt og være kritiske omkring opståede problemer og mulige scenarier.

- En bestyrelse har en presset agenda og mange ting, der skal tages stilling til. Så er det kritisk, at man får de rigtige emner på agendaen. Det kan diversitet være med til at sikre. Det giver et bredere perspektiv og forskellige vinkler på forskellige problemstillinger. Man skal have diversitet indenfor færdigheder og fagområder, og der tror jeg, at køns- og aldersdiversitet er en måde at opnå det, siger Steen Buchreitz Jensen.

Han nævner også på, at der er områder, hvor der ikke må være diversitet i bestyrelseslokalet for at få samarbejdet til at lykkedes.

- Der skal være samme ambitionsniveau, og man skal have nogle værdisæt, der ikke kolliderer med hinanden, siger han.

En anden ledelsesopgave

Steen Buchreitz Jensen understreger, at diversitet i bestyrelse og ledelse også sætter nogle anderledes krav. En virksomhed kan ganske enkelt præstere dårligere, hvis f.eks. bestyrelsesformanden ikke formår at lede en forskellig sammensat bestyrelse.

- Den dovne leder kan måske klare sig igennem uden diversitet. Men forestil dig, at du har en ledergruppe eller bestyrelse, hvor perspektiverne er forskellige. Man har forskellige indsigter og steder, man henter inspiration fra. Det gør, at når du kommer ind til et møde, vil folk have forskellige meninger. Det er anderledes at orkestrere det, end hvis du kommer ind i et rum, hvor alle har en fælles referenceramme og er fuldstændig enige. Det er en anden og mere besværlig ledelsesopgave, men hvis du magter at lede dette, rummer det meget større potentiale. Det er der klar evidens for, siger Steen Buchreitz Jensen.

Kønskvoter flytter noget

Modsat i Norge er der ingen regler til kønssammensætningen i bestyrelser herhjemme. Det mærker man også på de bestyrelsesuddannelsesforløb, som Scandinavian Executive Institute har i de to lande.

Steen Buchreitz Jensen fortæller, at man igennem årene ca. har haft fifty-fifty mænd og kvinder på bestyrelsesuddannelserne i Norge, mens ca. 20-25 pct. har været kvinder i Danmark.

- Kønskvoter er efter min mening med til at accelerere udviklingen. Der er færre danske kvinder, der tager en bestyrelsesuddannelse - i hvert fald hos os - end der er Norge. Jeg tror, at kvoter kan være besværlige, men de flytter noget, siger Steen Buchreitz Jensen.

Siden 2004 har der i Norge været krav om, at bestyrelser i statslige selskaber og børsnoterede virksomheder skal have en 40-60 kønsfordeling. Disse kønskrav bliver yderligere skærpet fra i år til og med 2028. F.eks. skal norske virksomheder med indtægter på 100 mio. norske kr. og derover have en kønsbalance på 40-60 i bestyrelsen inden årets udgang.

Oplever I en stigende interesse for kvinder, der vil lave bestyrelsesarbejde i større organisationer?

- Ja, der er interesse for det, men vi oplever, at kvinderne synes, det er svært. Omvendt er der en del bevægelse i gang for at få flere kvinder i bestyrelserne f.eks. kvinder i bestyrelser. Helle Thorning-Schmidt er formand for SelectionF, der kæmper for flere kvinder i bestyrelsen. Så der er forskellige initiativer og interessegrupper, der præger debatten og forsøger at få flere interessenter til at være aktive. Det synes jeg, der er for få af endnu. Jeg ser sådan på, at der er et kæmpe potentiale. Der er en masse talenter derude, men vi bliver nødt til at skabe rammerne for, at de kan blive bragt i spil. Det kræver, at vi kan få skabt nogle rammer, hvor det kan lade sig gøre. Jeg tror ikke på, at det sker af sig selv. Vi er låst af nogle af vaner.