Hvem klarer sig bedst i dagligvarehandlen om 10 år? 

Kundeloyalitet 3. nov 2021 -
This describes the image
Direktør og ejer af Retail Institute Scandinavia, Henning Bahr.   Foto: Retail Insitute Scandinavia
  • Det er igen blevet den tid på året, hvor Retail Institute Scandinavia er på banen med en prognose for udviklingen i dagligvaremarkedet frem til 2031 

I dag mødes repræsentanter fra dagligvarehandlen og leverandører til konferencen FMCG Fast Forward på Crowne Plaza i København, hvor Retail Institute Scandinavia sætter spot på fremtidens vindere og tabere i ”Kampen om kurven i dagligvarehandlen – prognose 2031”.  

Igen i år bliver det spændende at spotte, hvem der står til at klare sig bedst. Hvem der vinder, og hvem der taber. Reaktionerne er sædvanligvis ret forskellige.

Mens vinderne plejer at nøjes med at glæde sig over spådommene, vil taberne stille spørgsmålstegn ved præmisserne bag.

Traditionen tro sætter Henning Bahr punktum for sin årlige prognose med at fastslå, at dagligvarehandlens kæder selv kan ændre udfaldet.

Dagligvarehandlen er nemlig i konstant bevægelse, og kundernes krav bliver hele tiden større. Særligt efter corona, er det blevet ekstra komplekst at imødekomme de mange og nye forventninger fra forbrugerne. 

Aktører, leverandører og brands står derfor overfor store udfordringer i en branche, hvor konkurrencen samtidig aldrig har været hårdere.

Retail Institute Scandinavia stiller derfor skarpt på konkurrenceforholdene i branchen og giver svar på, hvilke dagligvarekæder, der er dygtigst til at opbygge trust og levere på de basisparametre, der er afgørende for kunderne. 

Læs mere i Dagligvarehandlens nye e-avis, der udkommer i eftermiddag, og på siden de kommende dage.

Opdateret 3. nov 2021