Butikstyv nikkede Fakta-ansat en skalle

Kriminalitet 13. apr 2021 -
This describes the image
Foto: Colourbox
  • En ung kvinde ville stjæle for 200 kr. i Fakta i Skive og endte med at slå flere ansatte

Det begyndte som et gement butikstyveri, men endte i kategorien røveri, da en 25-årig kvinde fra Skive ville stjæle varer for 200 i byens Fakta.

Da kvinden var på vej ud af butikken, opdagede kasseassistenten, at kvinden havde varer, hun ikke havde betalt for, skriver TV Midtvest.

Personalet holdt kvinden tilbage, men det ville kvinden ikke acceptere.

- Hun nikkede den kvindelige kassemedarbejder en skalle i ansigtet og slog en anden kvindelig medarbejder to gange i ansigtet, siger Niels Bach, politikommissær hos lokalpolitiet i Skive, til tv-stationen.

Det lykkedes dog at holde fast i kvinden til politiet kom og anholdt hende. Hun afventer nu en tur i retten.

 

Opdateret 27. maj 2022