På rigtigt mange måder ligner dagligvarebranchens verden helt sig selv, som vi kender den, her på den anden side af sommerferie-perioden.

Salling Groups og Danmarks eneste hypermarkedskæde Bilka indledte danskernes ”venden tilbage til hverdagen med færre penge”-sæson med den årlige fødselsdagskampagne med skarpe tilbud.

Gennem årene har konkurrenterne frygtet den, mens Salling og Bilka ser den som et årligt højdepunkt. I 2020 er den oven i købet noget særligt, fordi Bilka runder 50 år.

Salling-topchef Per Bank skød jubilæumsfesten i gang den sidste dag i juli med et frisk gæt på Linkedin: ”mon ikke omsætningen i dag kommer tæt på 100 millioner”.

Få dage efter lød meldingen fra kædens direktør Mark Nielsen, at det gjorde den faktisk, inklusive moms, og at salget de første tre dage af fødselsdagskampagnen lå 17 pct. over sidste år.

På den måde er alt ved det gamle. Det gælder for så vidt også en ny runde af en mangeårig debat om grænsehandlen - og ikke mindst om den pant på tyske dåser, som danskere på indkøb i nabolandet af uforståelige årsager stadig slipper for at betale.

Coronakrisens kortvarige grænselukning gav dagligvarebutikkerne i landets sydlige halvdel en smagsprøve på, hvordan deres virkelighed kunne se ud uden grænsehandlen.

Det gav god ammunition til et fornyet fremstød overfor landets politikere for at give de danske dagligvarebutikker mere lige konkurrencevilkår.

Den forbavsende sejlivede slesvig-holstenske pantfinte med de såkaldte eksporterklæringer lever med sikkerhed på lånt tid i en epoke med stærkt fokus på genbrug og genanvendelse.

Når selv statsminister Mette Frederiksen (S) ifølge Jyske Vestkysten har diskuteret den sag med den slesvig-holstenske ministerpræsident Daniel Günther, må noget da være under opsejling.

Kategori 10

Det bør dog kun være et spørgsmål om tid, før det er slut med eksporterklæringer, og også danskere må betale pant for dåserne i Sydslesvig. Men det er slet ikke uvæsentligt, hvordan det i praksis kommer til at ske. Vi følger med.

Her nord for grænsen kan vi også være på vej tilbage til det gammelkendte på en noget uhensigtsmæssig måde. Tendensen til at droppe paraderne med afstand og afspritning, fordi corona-smitten har været på retur i lang tid, risikerer at give bagslag.

Andre steder i verden lukker man nu igen ned med betydelige restriktioner i f.eks. australske Melbourne, og det er da det sidste, vi har brug for - selv om det samlet set har gavnet omsætningen i dagligvarebutikkerne i år.

Også herhjemme er smittetallene stigende, med udbruddet blandt Danish Crowns slagteriarbejdere i Ringsted som skrækeksemplet. Så der er al mulig grund til at stramme op på hygiejne-disciplinen i butikkerne, før vi alle sammen igen står med større corona-problemer.

Det er naturligvis kun ét af flere nødvendige bidrag i den fortsatte forebyggelsesindsats. Men det er et vigtigt et, ikke mindst for butikkerne selv.

Det tangerer også noget velkendt, når kæderne med mange butikker i sommerlandet fortæller om en ny rekordsommer. Men vi ved alle sammen, at denne sommer slet ikke har været som alle de andre før coronakrisen.

Med langt flere danskere på ferie herhjemme end tidligere år skal der naturligvis mere end en kølig og våd juli til for at forhindre, at det afspejler sig positivt i omsætningen.

Siden den store corona-nedlukning og hamstringsdagene omkring 11. marts har dagligvareomsætningen ligget over 2019-niveau. Først rigtig meget og siden mindre, men ifølge analysevirksomheden Nielsen tegner 2020 på nuværende tidspunkt til at blive et rekordår.

I alle de mange år forud, hvor man i branchen har sukket efter vækst i et fladt marked, var det dog ikke ligefrem på den måde, at man ønskede, at den skulle komme.

Og usikkerheden om de langsigtede effekter af coronakrisen kan stadig overskygge den kortsigtede gevinst.