Trepartsaftale: Sådan får virksomhederne flere hænder

Interesseorganisationer 6. okt 2021 -
This describes the image
Peter Hummelgaard, justitsminister (S). Foto: Steen Brogaard
  • Ny trepartsaftale skal hjælpe virksomheder med at skaffe mere arbejdskraft

Onsdag er arbejdsmarkedets parter blev enige om en ny trepartsaftale. Den skal skaffe mere arbejdskraft.
Det siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Den danske økonomi er kommet op i højt gear efter coronakrisen. Det betyder, at rekordmange virksomheder mangler arbejdskraft. Det gælder ikke mindst inden for detailhandel og servicefagene.

Aftalen indeholder blandt andet:  
•    Styrket fokus på jobformidling i kommuner og a-kasser
•    De regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) kan iværksætte initiativer målrettet brancher, der mangler arbejdskraft
•    Jobrettede aktiviteter for kommende dimittender
•    Forsøg med jobrettet indsats for unge og styrket voksenlærlingeordning
•    Forbud mod at screene ansøgninger på baggrund af alder
•    Fokus på lokale løsninger til øget fastholdelse af seniorer på arbejdspladsen. Styrket jobrotationsordning

Det er regeringen, arbejdsmarkedets parter og KL, som har indgået trepartsaftalen, der skal skaffe flere hænder til virksomhederne på den korte bane.

I juli lå den samlede lønmodtagerbeskæftigelse over 51.000 personer højere end i februar 2020, hvor store dele af landet lukkede ned første gang. Alt peger på, at Danmark i år får den højeste vækst i 15 år, og at beskæftigelsen vil fortsætte med at stige.

Den positive udvikling giver flere virksomheder udfordringer med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. I nogle brancher er manglen særligt stor. Det kan bremse væksten og fremgangen i hele Danmark.

Med trepartsaftalen sættes der ind på fire centrale områder: 
•    Bedre match mellem ledige og virksomheder. 
•    Skærpede rådighedsregler for at sikre, at ledige søger og tager de jobs, der er i hele landet.
•    Styrket indsats for at få ledige seniorer tilbage i job.
•    Hjælp til virksomheder til at rekruttere europæisk arbejdskraft.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger i en kommentar til aftalen, at det afgørende, at virksomheder kan få den nødvendige arbejdskraft til at fortsætte væksten:

- Jeg synes, vi er nået til enighed om en klog og balanceret aftale, der bidrager til at afhjælpe manglen på arbejdskraft og får flere ind på arbejdsmarkedet. 

Fra arbejdsgiverside udtrykkes også delvis tilfredshed med aftalen. Adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Jacob Holbraad, siger, at det er positivt, at flere unge, der ikke er motiveret for uddannelse, skal i gang med et job. 

Han fremhæver også, at der afsættes penge til hurtigere sagsbehandling af adgang for udenlandske medarbejdere. 

Se aftale her.

Opdateret 7. okt 2021

Vil du vide mere?