Ny overenskomst på plads på transportområdet

Interesseorganisationer 2. mar 2023 -
This describes the image
Dansk Industri og 3F Transport er blevet enige om en ny overenskomst. Foto: Scania
  • Dansk Industri og 3F Transport præsenterer i dag den nye fællesoverenskomst

Skrevet af: Henrik Denman

Dansk Industri og 3F Transport blev onsdag enige om en ny fællesoverenskomst, der gælder to år. 

"Dansk Industri og 3F Transport er onsdag blevet enige om en ny fællesoverenskomst, der fungerer som gennembrudsforlig på normalområdet. Aftalen er toårig og rækker frem til 1. marts 2025," skriver Dansk Industri i en pressemeddelelse.

Parterne vil i dag torsdag kl. 11.00 præsentere aftalen på et pressemøde.

Ved præsentationen af den nye overenskomst på pressemødet i dag deltager topforhandlere fra begge parter. 

For Dansk Industri deltager viceadministrerende direktør Kim Graugaard, vicedirektør Niels Grøn, branchedirektør for ATL, Lars William Wesch og vicedirektør Christoffer Thomas Skov. 

For 3F Transport deltager formand Jan Villadsen, næstformand Karsten Kristensen og forhandlingssekretær Flemming Overgaard.
 

Opdateret 2. mar 2023