Obligatorisk madkundskab fra 1. til 9. klasse. Landsdækkende skolemadsordninger, der sikrer eleverne gode fælles måltider. Spisepauser med fokus på sammenhold og trivsel. Og madpraktik, der kan inspirere til en karriere i fødevareerhvervene.

Sådan lyder fire anbefalinger fra tænketanken Madtankens arbejde, der i dag udgives. Publikationen "Madtanker3" rummer i alt otte anbefalinger til at styrke madkulturen og madglæden blandt børn og unge i folkeskolen. 

Selv om en vigtig del af maddannelsen foregår hjemme i familien, har stadig færre forældre børnene med i køkkenet, og i praksis er mange familier er ved at afvikle kulturen for hjemmelavet mad, lyder det.

Til gengæld spiser vores børn mindst 2.000 måltider i skolen. Derfor er det relevant at vende blikket mod folkeskolen, som et sted der kan være med til at gøre en konkret forskel for børns daglige måltider og madvalg – og for løsningerne på nogle af tidens største samfundsudfordringer, som f.eks. klimakrise, ensomhed og ulighed i sundhed.

- Skolen rummer et ufatteligt potentiale, når det handler om sikre, at alle børn og unge klædes på med sunde og bæredygtige madvaner, som de kan tage med sig ind i voksenlivet. Men folkeskolen er også et sted, hvor vi lærer at være en del af et fællesskab, lærer hvem vi er, og hvad vi kan blive. Derfor er Madtankens nye anbefalinger så hamrende relevante, fordi de peger på, hvordan vi kan løfte et så vigtigt område, som i dag er stærkt underprioriteret, forklarer Judith Kyst, direktør i Madkulturen og facilitator af Madtanken.

Plads til store forbedringer

Nok gør nogle skoler allerede en stor indsats for madkulturen, men Madtanken ser over en bred kam desværre plads til forbedring.

Adgangen til god skolemad er f.eks. sporadisk. Lærerne i madkundskab efterlyser tid, uddannelse og midler til undervisningen. Der mangler madfaglig inspiration fra omverdenen. Og kun omkring halvdelen af alle skoler har en politik for gode spisepauser.

Derfor er det også oplagt, at flere skoleledere, kommuner og politikere engagerer sig i, hvordan madens rolle i folkeskolen kan styrkes, lyder opråbet fra Madtanken.  

Anbefalingerne er udarbejdet af 24 personer fra erhvervslivet, fødevarebranchen og skoleverdenen, herunder Anders René Jensen, indkøbsdirektør i Rema 1000, Thomas Roland, CSR-chef i Coop Danmark, Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening, Leif Nielsen, branchedirektør for DI Fødevarer, de tre kokke Rasmus Munk, Louisa Lorang og Timm Vladimir, Arne Astrup, programdirektør i Novo Nordisk Fonden og Sanne Vinther, direktør i Arla Fonden.