Fødevareforligene fastsætter rammerne for fødevarekontrollen i Danmark for fire år. Det femte fødevareforlig skulle have været forhandlet på plads i 2022, så det kunne træde i kraft i 2023, men forligskredsen besluttede at udskyde det nye Fødevareforlig 5 med et år på grund af coronarestriktioner og nedlukninger i butikker og restauranter.

Derfor har alle interesseorganisationer også haft ekstra lang tid til at tygge på nye ideer, som de mener, kan forbedre et kommende fødevareforlig. 

De Samvirkende Købmænd (DSK) har netop afleveret en liste med justeringer og prioriteringer i Fødevareministeriet. 

F.eks. ønsker DSK at justere reglerne for fødevarekontrol, så kontrollen bliver endnu mere målrettet overfor virksomheder med kontrolbehov og mindre restriktiv overfor virksomheder, der har viljen og evnen til at overholde reglerne.

Derfor foreslår DSK, at det andet opfølgende kontrolbesøg efter en sanktion enten ophæves eller vil afhænge af arten eller grovheden af overtrædelsen. Således ønsker DSK "kun" et obligatorisk kontrolbesøg og ikke to som i dag.  

- Som følge af Fødevareforlig 4 har det siden 1. januar 2019 været sådan, at virksomheder, der får en sanktion, har fået to opfølgende gebyrbelagte kontrolbesøg mod tidligere kun ét. Dette blev indført med begrundelsen om, at virksomheder, der får en sanktion, er tilbøjelige til at “falde tilbage” og få sanktioner igen, selvom de har rettet op og får en glad smiley ved det 1. opfølgende besøg. Da kravet blev indført, fremførte vi, at det ikke var et mønster, som vi i DSK kunne genkende for vores medlemmers vedkommende, lyder argumentet fra DSK's adm. direktør Jannick Nytoft.  

Vil mindske madspild  

Hos DSK mener man, det er vigtigt at fastholde fokus på at nedbringe madspild og madaffald. Men ifølge erhvervsorganisationen er der fortsat barrierer, der kræver for mange ressourcer i butikkernes arbejde med at mindske madspild, som man allerhelst ser fjernet. DSK peger konkret på sporbarhedskravene i forbindelse med virksomheders donation af fødevarer til andre virksomheder.

Samtidig ønsker DSK, at varer, der er mærket forkert, ikke skal fjernes, hvilket vil føre til mindre madspild. 

- Når der fjernes varer fra markedet f.eks. ved mærkningsfejl, medfører det ofte store mængder madspild (og emballagespild). Vi mener – desværre – at en del af dette madspild kunne have været undgået og efterlyser derfor en dialog om dette. Under ”Corona-årene” valgte Fødevarestyrelsen ikke at forlange, at varer skulle fjernes fra markedet i forbindelse med f.eks. mærkningsfejl eller sprog-fejl, og dette gav en begrænsning af unødigt varespild – vel at mærke uden at sætte forbrugernes sikkerhed på spil, skriver Jannick Nytoft i DSK's indspil. 

Øget kontrol med udbringningstjenester og madboder

De Samvirkende Købmænd bakker op om et statsligt klimamærke, der tager udgangspunkt i de anbefalinger, som en arbejdsgruppe bestående af handel, fødevareerhverv og organisationer overrakte til fødevareminister Jacob Jensen (V) den 27. april i år. Det gælder også for Dyrevelfærdsmærket, hvor DSK foreslår, at der prioriteres midler til kampagner, der fastholder og forbedre kendskabsgraden til mærket. 

Samtidig ønsker købmændenes organ at styrke kontrollen af udbringningstjenester og madboder. 

- Vi ser et voksende marked for udbringningstjenester, markedsboder og lignende af alle typer af fødevarer. DSK foreslår, at reglerne, der også gælder for udbringningstjenester, markedsboder og lignende, udsættes for et serviceeftersyn med henblik på at sikre fødevaresikkerheden, samt for at sikre lige konkurrencevilkår mellem de forskellige virksomheder, der udbringer og sælger varer. Dette behov er aktualiseret af, at Erhvervsministeriet netop har ophævet det såkaldte MobiltReg, hvor boder, markeder m.v. skulle foretage registrering. Ophævelsen er sket med henvisning til, at de respektive myndigheder har egne registre. En effektiv kontrol fra Fødevarestyrelsens side bliver derfor endnu vigtigere fremadrettet, lyder det i teksten fra DSK. 

DSK ser desuden rejseholdets indsats mod fødevaresvindel og kriminalitet som yderst vigtig, hvorfor interesseorganisationen ønsker, at der afsættes endnu flere ressourcer til samarbejder på tværs af myndigheder til dette arbejde.