Coronagæld truer restauranter på eksistensen
-
Hoteller og restauranter kæmper for mere tid tilbagebetaling af corona-relateret gæld
Nye tal fra brancheorganisationen Horesta viser, at et stort antal af organisationens medlemmer i restauranter og hoteller risikerer lukning, hvis statslige lån fra coronakrisen skal betales så hurtigt tilbage, som det er planen.
Det skriver Finans.
34 pct. af de Horesta-medlemmer, der har medvirket i en medlemsundersøgelse, svarer ja til, at de "vil få svært eller meget svært ved at betale pengene tilbage" indenfor de påkrævede to år.
Skatteminister Morten Bødskov har afvist at forlænge tilbagebetalingsperioden til seks år som foreslået af en gruppe brancheorganisationer, mens en række partier taler for at få ændret på det.