Regeringen har netop præsenteret finanslovsaftalen for 2022 med Enhedslisten, SF, Radikale, Alternativet og Kristendemokraterne. 

Her var tiltag, der skulle styrke arbejdsudbuddet i Danmark og imødekomme virksomhedernes ønsker om mere arbejdskraft, ikke-eksisterende. 

Og det møder kritik hos en række brancheorganisationer. 

- Vi har igen og igen påpeget, at der er hårdt brug for arbejdskraft til de danske virksomheder. Derfor er det også skuffende, at der i finansloven ikke er initiativer til, hvordan vi skaffer virksomhederne de hænder og hoveder, som de har brug for. Det kommer til at koste os dyrt som samfund, hvis ikke vi snart får løst dette problem, og det ville være oplagt, at finansloven havde givet bud på løsninger, siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv. 

- Det er muligt, at alt ikke kan ligge i en finanslov, men det sætter så blot endnu mere pres på Folketinget og Regeringen for at finde reelle løsninger i reformforhandlingerne. Her skal politikerne sikre, at virksomhederne får bedre muligheder for at rekruttere nogle af de 32.000 medarbejdere, de mangler lige nu. Det handler om at sikre et varigt opsving til gavn for hele samfundet, og problemet bliver ikke just mindre af at blive ignoreret i finansloven, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.

Finansminister Nicolai Wammen fortalte ved præsentationen, at reformforhandlingerne på arbejdsmarkedet fortsætter, og at han gerne ser en indgået aftale hurtigst muligt.

Men det lægger også i kortene, at aftalen skal indgås med andre partier end dem, der er bag finansloven. Så det kan derfor forhandlingerne ud. 

Regeringen har tidligere på året fremlagt reformudspillet "Danmark kan mere 1", der skal hæve arbejdsudbuddet med 10.500 personer frem mod 2030. Samtidig melder Wammen om reformer, der kan hæve arbejdsudbuddet med yderligere 15.000 personer. 

Også dagligvarehandlen har svært ved at besætte de flere tusinde ledige job i branchen.