YouGov: Danskerne ønsker mindre plastik i butikkerne
-
Dagligvarebranchen kan hjælpe danskerne ved i højere grad at guide dem til mindre plastik.
Frustrerede danskere på indkøb synes, at de får for meget plastik med i indkøbskurven, når de handler i dagligvarebutikkerne. Det peger tre ud af fire adspurgte danskere på i en ny undersøgelse fra YouGov om forbrugernes holdning til bæredygtighed og dagligvareindkøb.
Og kun et fåtal af forbrugerne synes, at forhandlerne hjælper, når de bliver spurgt ”Hvor meget føler du, at de forhandlere, du primært handler hos, hjælper dig med at opnå en bæredygtig livsstil””. Her er det kun to pct, der giver topkarakteren 5 på en skala fra 1-5, hvor 5 betyder ”forhandlerne hjælper” og 1 betyder ”forhandlerne hjælper ikke”. Lidt over halvdelen af forbrugerne lægger sig i midten med karakteren 3.
Analytiker hos YouGov, Elin Scotford, kommenterer.
- Denne del af vores undersøgelse er især interessant for dagligvarekæderne, fordi tallene peger i retning af, at danskerne gerne vil træffe bedre og mere bæredygtige valg, når de køber dagligvarer ind. Hvis butikkerne og deres distributører kan imødekomme forbrugernes ønsker til produkter og fødevarer med mere bæredygtig emballering og mindre plastik, kan der potentielt være stor interesse for netop disse varer blandt kunderne.
Hvad gør forbrugerne selv?
Undersøgelsen sammenligner forbrugeradfærden på tværs af 30 lande, og selvom 38 pct af danskerne mener, at de gør deres bedste for at leve bæredygtigt, så er der stadig områder, hvor danskerne halter bagefter de andre lande i undersøgelsen.
- Kun 14 pct af danskerne svarer, at de sikrer sig, at deres varer ikke er pakket ind i plastik. Det er kun halvt så mange som i undersøgelsens 29 andre lande. Her gælder det for 29 pct.
- I frugt og grønt-afdelingen vælger 35 pct af danskerne at bruge en stofpose i stedet for en plasticpose. Til sammenligning vælger 47 pct den løsning i de andre lande.
- Genopfyldelige vandflasker har også fået godt fat i danskerne, hvor næsten fire ud af fem bruger en genopfyldelig flaske, når de tager vand med sig mod kun tre ud af fem i de lande, vi bliver sammenlignet med.
- Når vi så er ude, er det kun hver fjerde af os, der bevidst undgår at købe noget at drikke i en plastikflaske. Det gør hver tredje i de andre lande i undersøgelsen.
Salget af poser falder
Danskerne har til gengæld lært at medbringe deres egne poser, når de handler. Hele 95 pct angiver, at de selv har en pose eller kurv med til deres indkøb. Det er kun 74 pct i undersøgelsens øvrige lande. Her er danskerne godt hjulpet på vej af afgifter på plastikposer, der løbende er blevet sat op.
Coop oplyser, at salget af engangsplastikposer er faldet markant i takt med, at afgifterne er sat op. Konkret er salget faldet med 21,5 pct siden 2021. Coop har på grund af ændrede opgørelsesmetoder ikke tal på salget før 2021.
Coop fortsætter med at reducere klimabelastningen fra engangsplastposer.
- Vi anerkender, at plastikbæreposer til engangsbrug er en udfordring, hvorfor vi i 2024 reducerede tykkelsen med 40 procent, så vi sparer 290 ton plast om året sammenlignet med den tidligere engangsplastbærepose. På trods af den store plastreduktion har den nye pose sin forgængers funktion, styrke og procentvise andel af genanvendt plast (90 pct).
Plastik er ikke kun et onde
Coop anerkender, at de sammen med deres leverandører har et stort ansvar, for deres kunder fylder ca. 85.000 ton emballage i skraldespanden hvert år. Heraf er ca. 30 pct plast. Coop nævner selv deres flowpack-emballage til hakkekød, som et eksempel på tiltag der reducerer mængden af emballage.
- Der er 70 procent mindre plast i flowpack-emballagen sammenlignet med den traditionelle kødbakke. Og Coop sparer dermed 169 ton plast om året svarende til 539 ton CO2. Kunderne har taget godt imod flowpack-emballagen, som ikke har påvirket salget negativt.
Coop understreger, at plastik ikke kun er et onde. Det beskytter varer, forlænger levetiden og bevarer kvaliteten. Og sammenholdt med at kun 5 pct af en fødevares klimapåvirkning skyldes emballage, og 15-20 pct af de købte fødevarer bliver til madspild, der dermed har en højere klimabelastning end emballage, så mener Coop.
- at pointen er, at vi ikke må øge udledningen af drivhusgasser, når vi reducerer mængden af plast. Vi skal være omhyggelige med vores valg af reduktionsinitiativer.