Folkekirkens Nødhjælp åbnede Wefood under stor mediebevågenhed den 22. februar 2016 og allerede fra dag ét har det sociale supermarked haft problemer med at følge med efterspørgslen på de billige varer, der f.eks. har fejl i emballagen, er uden for sæson eller har overskredet bedst-før-datoen.

En af de store støtter i processen har været Dansk Supermarked Group, der både har fungeret som rådgiver og nu også donerer overskudsvarer fra de Føtex-butikker, der ligger i nærheden af Wefood.

Og ifølge CSR-direktør hos Dansk Supermarked, Helene Regnell, giver det god mening at støtte et initiativ som Wefood. Hun tror ikke på, at der er udsigt til, at Wefood bliver en konkurrent.

- Der skal rigtig meget til for at være en reel konkurrent til dagligvarehandlen. Desuden tror jeg, at det, som danskerne sparer, vil blive investeret i andre forbrugsvarer. F.eks. en bedre vin eller måske en kylling, der har haft det godt. Vi skal huske, at WeFood ikke fører et komplet sortiment, men kun det, der er tilgængeligt den dag. Resten skal kunderne jo stadig købe andre steder, siger hun.

Dansk Supermarked vil på daglig basis typisk donere frugt, grønt og brød til Wefood. Helene Regnell opfordrer dog Wefood til at skaffe varer fra grossister og producenter, hvor de kan få mange flere varer ad gangen.

Andre regler for Wefood

Supermarkederne har tidligere haft problemer med at donere overskudsmad til velgørenhed, fordi momsreglerne gjorde det for dyrt, når der skulle betales moms af varens oprindelige værdi, hvis den blev givet videre.

Men for et års tid siden lavede Skat reglerne om, så Wefood nu betaler moms af det beløb, der handles for mellem dem og donoren. Prisen fastsætter de selv og der er derfor tale om meget symbolske beløb som f.eks. 1 krone for en palle fastelavnsboller.

Wefood er desuden underlagt de præcis samme regler mht. mærkning af fødevarer som alle andre. Det betyder, at Wefoods frivillige bruger tid på at lave om på etiketter manuelt og opsætter skilte om forkert mærkede varer.

Det arbejde, kan ikke betale sig for de almindelige supermarkeder, men kan lade sig gøre hos Wefood, fordi de hovedsageligt er drevet af frivillige kræfter.

Ikke en konkurrent

Men på trods af fordelene, mener projektleder hos Wefood, Bassel Hmeidan, ikke, at der er risiko for at butikken går hen og bliver en konkurrent for supermarkederne.

Han understreger, at Wefood ikke har et fast sortiment og derfor kun vil være en suppleringsbutik.

- Måske får forbrugerne endda mere luft i økonomien ved at handle nogle varer hos os og bliver dermed mere købestærke, når de skal handle hos vores naboer. For mig at se, vinder vi allesammen på det her. Og det siger jeg altså ikke kun, fordi jeg er projektleder, griner Bassel Hmeidan.

Hos De Samvirkende Købmænd ser direktør John Wagner også positivt på Wefood. Så længe initiativet ikke munder ud i 200 lignende butikker rundt omkring i landet.

- Så er det et udtryk for, at vi ikke har gjort det godt nok. Derfor skal vi blive bedre til at forudse, hvad vi skal sælge, så vi helt kan undgå overproduktion og dermed undgår at skulle smide en masse varer ud, siger han til TV2.