Tysk pres for at få indført dåsepant i grænsebutikkerne

Forbrugere 13. jan 2020 -
This describes the image
| Arkivfoto: Ulrik Samsøe Figen|Foto: Arne Weychardt
Skrevet af: Henrik Denman

Sagen om pant på dåser i grænsebutikkerne syd for den dansk-tyske grænse er nu nået helt ind i regeringskontorerne i Berlin.

Den tyske forbundsregering har sammen med delstatsregeringen i Slesvig-Holsten sendt en appel til den danske miljøminister Lea Wermelin (S) for at få indført dåsepant i grænsebutikkerne snarest muligt.

Ifølge tyske medier har Lea Wermelin modtaget et brev fra sine tyske kolleger i Slesvig-Holstens regering i Kiel, miljøminister Jan Philipp Albrecht (De Grønne), og miljøministeren i Berlin, Svenja Schulze (SPD).

De opfordrer Danmark til at medvirke til at sætte en stopper for det pantfrie salg af dåser i grænsehandlen.

I brevet opfordrer de tyske ministre til at puste nyt liv i den dansk-tyske pantaftale fra 2015.

I brevet bekræfter Jan Philipp Albrecht, at delstatsregeringen i Slesvig-Holsten er klar til at føre den dansk-tyske aftale om dåsepant i grænsehandlen ud i livet.

Forudsætningen er, at Danmark gennemfører hovedpunkterne i aftalen fra 2015, og det betyder først og fremmest, at Danmark opbygger et pantsystem, der kan håndtere de mange ekstra dåser, som danskerne hvert år køber i grænsesupermarkederne.

– Det er uacceptabelt, at der fortsat sælges millioner af dåser uden pant ved den dansk-tyske grænse. Denne ordning er helt ude af trit med nutiden. Vi har brug for et forpligtende pantsystem for at reducere skraldet og mindske skaderne på naturen og miljøet, siger Jan Philipp Albrecht til tysk presse.

[caption id="attachment_84504" align="alignnone" width="497"] Foto: Arne Weychardt[/caption]

I dag slipper danskerne for at betale pant, når de blot udfylder en såkaldt eksporterklæring.

Nyt dansk udspil

Kategori 10

Dermed tager hun fat på et problem, som har været drøftet mellem Danmark og Tyskland i mere end 15 år.

Opgørelser fra de danske myndigheder har vist, at danskerne årligt køber omkring 650 mio. dåser uden pant i grænsehandlen.

For Danmark har det i mange år imidlertid været et problem, at en stor del af de pantfrie dåser ender i den danske natur, og at salget uden pant forvrider konkurrencen.

Siden den socialdemokratiske miljøminister Kirsten Brosbøl i juni 2015 endelig kunne sætte punktum for den dansk-tyske aftale om at indføre pant i grænsehandlen, er sagen stødt på flere problemer.

De problemer har betydet, at pantaftalen ikke har været i nærheden af at blive gennemført.

Pantaftalen

De vigtigste elementer i aftalen fra 2015 er følgende: Fra 2018 skulle de danske kunder i grænsesupermarkederne syd for grænsen betale dåsepant.

Ordningen kan gennemføres på to måder. Enten skal man betale tysk pant på dåserne, som så skal returneres i grænsebutikkerne for at få panten tilbage, eller man skal betale dansk pant, hvor man afleverer returemballagen i danske butikker og får panten udbetalt her.

Ved dansk pant er der en vigtig detalje. Man får kun 81 øre retur, hvis man betaler en krone i pant, fordi de 19 øre går til tysk moms.

Pantaftalen skal tjene to formål: dels at fjerne den konkurrenceforvridning, som det skaber, når grænsebutikkerne ikke behøver at opkræve pant, og dels at mindske den mængde tomme øl- og sodavandsdåser fra grænsehandlen, som hvert år bliver smidt i den danske natur.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?