Turister bruger flere penge på danske dagligvarer

Forbrugere 5. okt 2018 -
This describes the image
Sommerhuse Danmark Udlejning Sommerferie rekord|| Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand|Også på storbyferie bruger nordmænd flere penge end andre udlændinge, der kommer til Danmark. Foto: VisitDenmark|Turister bruger generelt flere penge, når de er på ferie i Danmark, og mad fylder mere end tidligere. Figur:

Tyskere er kendte for at være møjsommelige og selv tage mad med, når de ferierer i Danmark. Men de og mange andre turister er begyndt at lægge flere penge, når de kommer - ikke mindst på dagligvarer.

Det viser en ny analyse fra VisitDenmark, som har interviewet omkring 14.000 turister om deres forbrug på ferieophold i landet.

Sidste år brugte udenlandske ferieturister i Danmark gennemsnitligt 971 kr. i døgnet - en stigning på 58 pct. siden 2014.

Næstefter overnatning bruges der flest penge på mad og drikke - 165 kr. - men også udespisning er blevet mere populært.

- Danmarks vigtigste turistmarkeder er inde i en positiv økonomisk spiral med vækst med øget privatforbrug, faldende ledighed og stigende indkomster. Forhold, der alt andet lige stimulerer lysten til at bruge penge – også på ferien, siger adm. direktør i VisitDenmark, Jan Olsen, i en pressemeddelelse.

- Samtidig har såvel aktører som destinationer i en årrække arbejdet målrettet med at udvikle attraktive helhedsoplevelser og dermed også flere forbrugsmuligheder for turisterne. Det er superpositivt, fortsætter han.

[caption id="attachment_73231" align="alignnone" width="610"] Turister bruger generelt flere penge, når de er på ferie i Danmark, og mad fylder mere end tidligere. Figur: VisitDenmark[/caption]

Turister sikrer butikkers overlevelse

For danske dagligvarebutikker, ikke mindst i turistområder, er det en glædelig udvikling.

- Mange dagligvarebutikker i ferieområderne eksisterer kun på grund af turisterne. Hvis turisterne bliver væk – eller har varer med hjemmefra – vil de lokale borgere miste dagligvarebutikker, så når det går godt for turismen, er det samtidig med til at sikre de danske forbrugere gode indkøbsmuligheder hele året, siger Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør hos DSK, til VisitDenmark.

- Vi ser en tendens til, at især de tyske turister ikke i samme grad medbringer mad hjemmefra. De forstår efterhånden, at vi har ret fornuftige priser på vores dagligvarer, og at det ikke kan betale sig at slæbe mad med hertil. Så det går den rigtige vej, og vi oplever, at turisterne bruger flere penge, også på at gå på restauranter, siger Carsten Holmegaard Hansen, som ejer Spar Købmand Hansen ved Henne Strand, til turistorganisationen.

Dagligvarer og udespisning

Udover prisen for overnatning er det især mad og drikke, der bruges penge på, men også det danske udvalg af restauranter får de udenlandske turister til at gribe til lommerne.

VisitDenmark har desuden undersøgt, hvor mange penge turisterne bruger, alt efter hvordan de holder ferie.

For udenlandske turister, der holder ferie ved kysten, er døgnforbruget i gennemsnit steget fra 450 kr. til 750 kr., mens udlændinge på storbyferie sidste år brugte 2150 kr. om dagen. Det er en stigning på 26 pct. i forhold til 2014.

Det er typisk nordmænd, som bruger flest penge og trækker gennemsnittet op, når de er i Danmark.

Mens det gennemsnitlige døgnforbrug for kystturister i 2017 var på 750 kr., brugte nordmændene 1700 kr. Det er 900 kr. flere end i 2014. Ligeledes lægger de også flest penge, når de tager på storbyferie - i gennemsnit 2800 kr. i døgnet.

Opdateret 10. nov 2020