Tilbud på mærkevarer flytter kunder

Forbrugere 6. apr 2017 -
This describes the image
Tilbud på Coca-Cola kan flytte kunder fra den ene butik til den anden. Foto: Coca Cola
Skrevet af: Søren Tougaard

Aim Create har i en ny undersøgelse blandt 833 forbrugere set på, hvilke mærkevaretilbud, der er bedst til at flytte kunder over til en anden butik end den, de normalt handler i.

Her fortæller 36 pct. af de adspurgte forbrugere, at tilbud på Coca-Cola kan få dem til at handle i en anden butik, end der hvor de normalt handler.

Og når der er tilbud på stærke danske mærkevarer som Kærgården og Kims vil henholdsvis 31 pct. og 29 pct. besøge en anden butik, end den de normalt handler i.

Aim Create finder det heller ikke overraskende, at mærker som Coca-Cola, Kærgården og Kims topper listen over mærkevaretilbud, der kan flytte flest kunder fra den ene til den anden butik.

Tilbud trækker kunder
"Mærkevaren er stærk til at trække nye kunder ind i butikken - men udover købet skal være planlagt - kræver det også en meget stærk mærkevare, og at den opfattes som unik og af høj kvalitet hos forbrugerne", lyder det i analysen fra Aim Create.

Aim Create peger desuden på, at selv om "nichemærker" som f.eks. Løgimose, Valsølille og Hanegal ikke skaber samme volumen, så har de ofte en stor loyal kundeskare, der gør dem villige til at handle i anden butik ved promotion.

 

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?