Optimismen var stor, da den socialdemokratiske miljøminister Kirsten Brosbøl i juni 2015 endelig kunne sætte punktum for en af de længstvarende og mest komplicerede politiske aftaler – den dansk-tyske aftale om at indføre pant i grænsehandlen. Nu kunne Danmark endelig se frem til, at grænsesupermarkederne også skulle opkræve pant, præcis som detailhandlen i både Tyskland og Danmark har gjort i mange år.

Nu skriver vi april 2018, og den dansk-tyske pantaftale er ikke i nærheden af at blive gennemført. Samtidig kan Dansk Handelsblad afsløre, at der hos de danske myndigheder hersker stor usikkerhed om, hvor mange år der vil gå, inden der endelig kan indføres pant i grænsehandlen.

Danmark var i 2015 nået til enighed om en aftale med delstatsregeringen i Slesvig- Holsten og forbundsregeringen i Berlin.

Aftalens vigtigste elementer var følgende: Fra 2018 skal de danske kunder i grænsesupermarkederne syd for grænsen betale dåsepant. Ordningen kan gennemføres på to måder. Enten skal man betale tysk pant på dåserne, som så skal returneres i grænsebutikkerne for at få panten tilbage, eller man skal betale dansk pant, hvor man afleverer returemballagen i danske butikker og får panten udbetalt her. Ved dansk pant er der en vigtig detalje. Man får kun 81 øre retur, hvis man betaler en krone i pant, fordi de 19 øre går til tysk moms.

Pantaftalen skulle tjene to formål: dels at fjerne den konkurrenceforvridning, som det skaber, når grænsebutikkerne ikke behøver at opkræve pant, og dels at mindske den mængde tomme øl- og sodavandsdåser fra grænsehandlen, som hvert år bliver smidt i den danske natur.

Dansk Handelsblad har fået aktindsigt i pantsagen, og dokumenter fra bl.a. Miljøstyrelsen viser, at der er så mange sten på vejen frem mod indførelsen af pant i grænsehandlen, at der kan gå mange år, inden pant i grænsebutikkerne syd for grænsen bliver til virkelighed.

Klage til EU

Den helt store usikkerhed skyldes en klage, Dansk Erhverv afleverede til EU-Kommissionen i marts 2016. Selv om der er gået mere end to år, har EU-Kommissionen endnu ikke givet lyd fra sig, og hos Dansk Erhverv er tålmodigheden ved at være brugt op.

– Vi har ikke modtaget en afgørelse fra EU-Kommissionen, men vi tror på, at vi får medhold i vores klage og agter at benytte de retslige midler, der er til rådighed for at få den rigtige afgørelse for både naturen og den lige og fair konkurrence, siger direktør i Dansk Erhverv, Laurits Rønn.

Dansk Erhverv har klaget til EU-Kommissionen over, at der ikke opkræves pant på øl og sodavand i den dansk-tyske grænsehandel. Det mener organisationen er i strid med såvel tysk lovgivning og EU-lovgivningen. I stedet bruger grænsehandelsbutikkerne de såkaldte eksporterklæringer, så danske kunder i praksis fritages for at betale tysk dåsepant.

Dansk Erhverv mener, at de tyske myndigheder undlader at skride ind over for den manglende håndhævelse af det obligatoriske tyske pantkrav, der gælder for øl og sodavand i Tyskland og dermed også i den dansk-tyske grænsehandel.

"Der er derfor nu behov for, at der gøres op med den krænkelse af det obligatoriske tyske pantkrav, der finder sted ved de nordtyske myndigheders accept af grænsehandelsbutikkernes brug af eksporterklæringer. Dagligvarehandlen har været meget tålmodig i denne sag, men nu er tålmodigheden brugt op," skrev Dansk Erhverv om klagesagen.

Klagen til EU har medført, at arbejdet med at indføre grænsepant er sat i bero på både den danske og tyske side af grænsen.

Nye problemer

Miljøstyrelsen skriver i et notat, at afgørelsen i EU vil få stor betydning for gennemførelsen af pantaftalen. Klagen kan få to forskellige udfald. EU kan enten give Dansk Erhverv medhold i, at grænsebutikkerne overtræder tysk lovgivning og EU-lovgivningen. I så fald skal Tyskland sikre, at grænsebutikkerne opkræver tysk pant. Ifølge Miljøstyrelsens notat kan den afgørelse byde på problemer. Der er nemlig på dansk side en bekymring for, at beslutningen om at indføre tysk pant kan få sagen til at trække ud i mange år: "Der er bekymring for, at aftalen ikke får reel effekt fra implementeringstidspunktet, men at denne effekt kan forhales endog i mange år ved retslige tiltag (anlæg af retssager, opsættende virkning mv.)," skriver Miljøstyrelsen.

EU kan i stedet afvise Dansk Erhvervs klage, og så vil de danske og tyske myndigheder kunne genoptage arbejdet med at gennemføre den pantaftale, man vedtog i 2015. Men den afgørelse er heller ikke uden problemer.

Politik og jura

Ifølge Miljøstyrelsen ligger den store usikkerhed i, hvordan regeringen i Slesvig-Holsten vil stille sig. Slesvig-Holsten har siden 2015 fået en ny regering. Den tidligere grønne regering var positivt indstillet over for Danmarks ønske om at indføre pant på dåserne i grænsehandlen, mens spørgsmålet for Danmark er nu, hvordan den nye regering stiller sig. Problemet for Danmark er dels, om den nye delstatsregering har politisk vilje til at gennemføre aftalen, og dels om grænsebutikkernes forening vil anfægte det lovlige i hele sagen og gennemføre en retssag i Tyskland. "Dette kan udsætte effekten af aftalen, og det retlige udfald kan blive, at implementeringen i tysk ret underkendes, hvilket kan betyde en tilbagevenden til den eksisterende retstilstand," skriver Miljøstyrelsen. Det vil sige fri adgang i grænsehandlen til at sælge pantfri øl og sodavand til danskerne.

Hos Dansk Retursystem, der får en helt central rolle med at håndtere de mange ekstra emballager, siger adm. direktør Lars Krejberg Petersen:

– Ingen ved i dag noget som helst. Vi aner jo ikke, hvad der kommer til at ske. Der kan nemt gå mange år, før der bliver indført pant i grænsehandlen. Da den danske regering underskrev den dansk-tyske pantaftale i 2015, så den langstrakte sag endelig ud til at kunne nå en afslutning. Meget tyder på, at aftalen i stedet har skabt et væld af nye spørgsmål og problemer, som ingen kender svaret på i dag.