4,95 kr. for 100g bland-selv-slik i kiosken eller slikbutikken på hjørnet. Lidt længere henne ad vejen, i en anden butik, er prisen den samme.

Når noget er for godt til at være sandt, er det ofte, fordi noget er galt. Sådan ræsonnerede chefen for Fødevarestyrelsens rejsehold, Michael Rosenmark, for fem år siden, da han så meget billigt slik i det københavnske slik- og kioskmiljø. Det satte gang i en række kontroller med fokus på sporbarhed af slik.

- Vi blev enige med kollegerne i Skattestyrelsen om, at så lave priser ikke var realistiske i en kiosk eller en slikbutik, hvis slikket var købt på lovlig vis, og afgifter og moms betalt. Det kan kun lade sig gøre i et supermarked, hvor fredagsslik skal være trækplaster, siger Michael Rosenmark.

Sammen med Skattestyrelsen har rejseholdet været ude på i alt knap 800 målrettede kontroller i slikbutikker og kiosker i årene fra 2014 til 2018.

Fødevarestyrelsen har på kontrollerne beslaglagt i alt 182 ton slik, fordi butiksejeren ikke har kunnet fremvise dokumentation for, hvor varerne er købt.

Uden dokumentation ingen sporbarhed, og så kan varen ikke kan trækkes tilbage, hvis behovet skulle opstå.

- Sporbarheden skal kunne dokumenteres med en faktura, når vi kommer i butikken. Er den ikke det, får ejeren første gang 24 timer til at skaffe den. Fremskaffes dokumentationen inden 24 timer, får ejeren en vejledning, og varerne bliver ikke beslaglagt. Kommer vi anden gang i samme butik, får ejeren ikke nogen frist, hvis vi igen ikke kan få dokumentation. Han får med det samme en indskærpelse, og varerne bliver beslaglagt. Tredje gang er det beslaglæggelse og bøde, siger Michael Rosenmark.

Manglende dokumentation er ifølge Michael Rosenmark en kraftig indikation på, at der ikke er betalt moms og skat, men det er Skats gebet.

Skal frigive slikket

Rejseholdet har måttet frigive 75 pct. af det beslaglagte slik, fordi ejeren har fremskaffet en faktura efter besøget af rejseholdet.

- Typisk vil ejeren vide, hvor han har købt slikket, og - formentlig mod ekstra betaling - kan han få udstedt en faktura af leverandøren, som typisk ligger i Sverige. Vi har flere gange mistanke om, at leverandøren og ejeren af forretningen i Danmark kender hinanden, har en relation, eller nogle gange er der tale om fælles ejerskab, siger Michael Rosenmark og tilføjer, at slikket bliver frigivet og ikke destrueret for at undgå unødigt madspild.

Men der er altså efter rejseholdets vurdering ofte tale om bevidst svindel i håb om, at man ikke bliver taget.

- Andre gange har butiksejeren en faktura på en vis mængde varer, som passer på den mængde, der er i butikken. Vi får dog mistanke om, at der er meget mere på et fjernlager. Er der eksempelvis en faktura på 100 kasser slik, kommer der kun 100 kasser ind i butikken ad gangen. En sådan faktura holder i en periode, til vi kan se, at den ikke længere kan passe i forhold til varens holdbarhed, siger Michael Rosenmark.

Mængden falder

Rejseholdet tjekker kun et lille udsnit af butikkens sliksortiment på et besøg. Ved et senere kontrolbesøg tjekkes andre varenumre.

- Oplever vi, at der mange gange mangler dokumentation, kan vi lukke virksomheden, indtil der er sporbarhed på alle varer i forretningen. Men udfordringen er, at når det begynder at stramme til, er der nogen, der laver et ejerskifte, og så er det juridisk et andet ansvarssubjekt, og vi skal starte lidt forfra med, at de får en 24 timers frist uden økonomiske sanktioner eller beslaglæggelse, siger rejseholdschefen og tilføjer:

- Det er kendt trick, som vi efter bedste evne forsøger at imødegå ved at give disse ”nye” virksomheder lidt ekstra opmærksomhed i form af flere og grundigere kontroller, når vi får mistanke om, at ejerskiftet er fiktivt.

Faktum er dog, at mens rejseholdet beslaglagde henholdsvis 66 ton og 81 ton i 2014 og 2015, blev det kun til 17 tons sidste år.

- Det betyder altså ikke nødvendigvis, at der svindles mindre. Lige som bankrøverne begyndte at brænde bilerne af, da politiet begyndte at bruge DNA, bliver sliksvindlerne også dygtigere, siger han.

På de fem år er der udstedt bøder på i alt 1,7 mio. kr. for forseelser, som Fødevarestyrelsen har behandlet. Derudover er bøder for 172.000 kr. fra situationer, hvor butiksejeren ikke ønsker sagen afgjort administrativt, eller hvor rejseholdet vurderer, at sagen skal via politiet.

Dertil kommer de noget større bøder, som udstedes for de overtrædelser, som ligger inden for Skats område, altså manglende betaling af moms og sukkerafgifter. Det er ikke lykkedes at få de tilsvarende tal fra Skattestyrelsen, der ikke har ressourcer til at trække dem i systemet. Styrelsen bekræfter dog, at man finder slik, der ikke er betalt afgift af.