Salget af fødevarer er i dårlig form

Forbrugere 20. okt 2017 -
This describes the image
Loven sikrer, at producenter og leverandører af fødevarer beskyttes mod urimelig handelspraksis, konkluderer en ny rapport. Arkivfoto: John Ehbrecht
Skrevet af: Søren Tougaard

I tre måneder i træk er salget af fødevarer og andre dagligvarer ikke dykket yderligere, men det er stort set også den eneste positive historie, der er for dagligvarebranchen i detailomsætningsindekset for september.

Ser man på udviklingen fra september i år til samme måned sidste år er der tale om et fald i salget af fødevarer og andre dagligvarer på 2,6 pct., viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.

Udviklingen bliver ikke bedre af at måle over de seneste tre måneder juli-september. Her er der tale om et fald på 3,2 pct. i forhold til samme tre måneder sidste år.

Bedre forbrugstider på vej
Korrigeret for prisudvikling var det samlede detailsalg i september 1,7 pct. højere end samme måned sidste år. Fremgangen skyldes ikke mindst at salget af beklædning mv. var 9,1 pct. højere end september sidste år.

- Ser man på den generelle udvikling i detailomsætningen fra 2. kvartal til 3. kvartal, steg omsætningen i den danske detailhandel med 0,1 pct. korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving. Dermed indikerer detailomsætningsindekset heller ikke, at det private forbrug skulle være løftet betydeligt fra 2. kvartal til 3. kvartal. På trods af dette, er vores vurdering dog, at forbruget over de kommende kvartaler sandsynligvis vil stige - forholdene for privat forbrug er gunstige for tiden, lyder kommentaren fra Jonas Spendrup Meyer, økonom i Dansk Erhverv.

 

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?