Rapport spår endnu sværere tider for hypermarkeder

Forbrugere 4. jul 2016 -
This describes the image
|||||||||||| Foto: Walmart|Vin med lokal kolorit er populært blandt kunderne|||||Oliver Holst køber slik sammen med sin far, Nikolaj Holst. Oliver går i børnehaven lige over for butikken. Den har ikke nær så mange børn, som for nogle år siden, og det kan mærkes på ku

 

Større er absolut ikke længere synonymt med bedre, når man taler butiksformater.

I tiden efter finanskrisens udbrud har tidligere årtiers forbrugs-templer, hypermarkederne, fået stadig sværere ved at trække kunder nok til.

Og i en ny stor rapport om fremtidens vækst i detailhandelen fra den anerkendte internationale analysevirksomhed Nielsen bliver kniven drejet endnu mere rundt i såret.

Steve Matthesen, som står i spidsen for Nielsen Retail Vertical foreslår ud fra rapportens resultater lige frem, at ’go small or go home’ erstatter ’bigger is better’ som et mantra for detailvækst.

Udtrykket svinger unægtelig bedre på engelsk end i en ordret dansk oversættelse, men budskabet om, at småt nu er godt på butiksfronten, er ikke til at tage fejl af.

Tænk småt - voks hurtigt

Når Nielsen taler om småt, omfatter det også discountbutikker, og discount vinder som bekendt hurtigt frem i mange andre lande end Danmark.

Udviklingen i logistikken de seneste år har gjort det effektivitets-forspring, som hypermarkederne tidligere har haft, meget mindre.

Rapporten ”Nielsens global think smaller for big growth” er blevet til på baggrund af online-interviews med 30.000 personer i 61 lande i fem verdensdele. Og en voksende andel af dem - 46 pct. - gider ikke at bruge mere tid end højest nødvendigt på indkøbene. Det gavner ikke de store butikker.

- Efterhånden som livsstil og forbrugsvaner ændres, ser vi et strukturelt skifte i, hvor forbrugerne handler, og hvad de køber, og nogle små butiksformater driver en stor vækst, siger Nielsens Steve Matthesen.

Han pointerer desuden, at strategier, hvor man ser forbrugerne som én stor masse, har haft deres tid. Nu er der voksende efterspørgsel efter unikke oplevelser, der møder den enkelte forbrugers behov, overalt i verden.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?