Q8 vil have pantflasker op af skraldespanden
På 12 udvalgte Q8-stationer skal kunderne som et forsøg nu opfordres til at sætte deres pantflasker og ditto dåser på en hylde i stedet for at smide dem i skraldespanden.
Målet er, at flasker og dåser bliver genanvendt i stedet for bare at ryge med på forbrændingen.
140 mio. tomme dåser og flasker retur ryger hvert år uden om Dansk Retursystem, og det er nogle de flasker, som Q8 og Dansk Retursystem gerne vil have fat i med hylden.
- Vi vil gerne gøre noget godt for miljøet og sikre, at dåser og flasker bliver genanvendt. Med dette samarbejde med Dansk Retursystem kan vi være med til at sørge for, at emballagen kommer videre i systemet, samt hjælpe bilisterne med at skille sig af med panten på en nemmere måde, siger Morten Toft, Retail Manager Operations, Q8.
Testperioden løber de næste seks uger, og planen er, at løsningen skal rulles ud på alle Q8’s 107 servicestationer.