Værdien af det plantebaserede madmarked i Danmark når i dag ikke engang en halv mia. kr., men med forbrugernes store fokus på klimaet forventer producenter af de plantebaserede produkter, at markedet vil vokse.

Lovgivning og regler er dog ifølge producenterne baseret på animalske fødevarer, og de første konflikter om eksempelvis navngivning af vegetar-produkter har set dagens lys. Eksempelvis må en havrebaseret drik ikke hedde mælk, mens Arla har lanceret sin Havre&Mælk.

Nu skal en ny brancheorganisation, Plantebranchen, styrke branchen både i forhold til den danske regering og i EU. Organisationen har allerede knap 20 medlemmer som blandt andre Nakskov Mill, Naturli' og Like Meat.

Som formand er valgt Christian Munk, der er adm. direktør for Orkla-ejede Dragsbæk.

- Vi står over for mange store opgaver og udfordringer, og jeg indbyder derfor alle producenter og importører af plantebaserede fødevarer til at være med i den nye forening. Vi ønsker først og fremmest at satse på et bredt samarbejde om mere klimavenlige fødevarer på tværs af politiske og økonomiske interesser. Alle, der vil arbejde målrettet og oprigtigt på at øge salget af plantebaserede fødevarer, ville kunne optages som medlemmer, siger han.

Ifølge Plantebranchen lever op imod 680.000 danskere i dag som “fleksitarer”.

Væk med moms på grønt

Christian Munk lægger ikke skjul på, at flere af medlemmerne både har animalske produkter og plantebaseret kost som en del af deres produktportefølje. Men det kan organisationen ikke undgå, siger Christian Munk.

- Det plantebaserede område er endnu en nicheforretning, og det kan være vanskeligt at have dette som eneste forretningsområde. I de tilfælde, hvor der måtte være konflikt, har bestyrelsen vurderet, om der foreligger en reel interesse i at arbejde henimod en omstilling af forretningen mod plantebaserede fødevarer, siger Christian Munk.

Plantebranchen har sat fire vigtige mål op. Organisationen ønsker blandt andet, at momsen på frugt og grønt reduceres eller fjernes, og at der skabes mulighed for mindst ét dagligt plantebaseret måltid i alle offentlige kantiner og daginstitutioner.

Plantebranchen vil også arbejde for, at "diskriminerende barrierer for markedsføring af plantebaserede fødevarer fjernes".

- Betegnelsen ”pølse” refererer til en form, der i øvrigt har sin oprindelse fra bælg - ærtebælg. Vi mener ikke, at forme eller betegnelser for fødevarer, der gør det nemmere for forbrugeren at afkode, hvad de køber, skal forbydes. Desuden benytter kød- og mejeriindustrien sig ligeledes af en blanding af begreberne – f.eks. kartoffelpølse og Mælk&Havre. Lad i stedet relevante myndigheder vurdere, om forbrugerne bliver vildledt, og undlad at beskytte industrierne med protektionistiske EU-forordninger, siger Christian Munk.

Flere ærter på markerne

I dag anvendes næsten 80 pct. af det opdyrkede areal i Danmark ifølge Plantebranchen til produktion af foder til dyr. Det forhold ønsker organisationen at lave om på, så der i stedet dyrkes eksempelvis ærter til menneskeføde på flere marker.

- Nogle af organisationens medlemmer har allerede vist vejen for en ny forretningsmodel, hvor de ved at forarbejde havre og ærter fra danske landmænd har skabt klimavenlige fødevarer, der kan sælges til det stigende antal forbrugere, der ønsker at spise mere plantebaseret. Politikerne bør derfor se dette som en fantastisk mulighed for at markedsføre Danmark som firstmover i en omstillingsproces mod plantebaserede og klimavenlige fødevarer, siger Christian Munk.

Som det fjerde mål har organisationen derfor, at der sker en omlægning af EU's landbrugsstøtte, så landbruget motiveres til at producere fødevarer fremfor at producere foder.

Plantebranchens bestyrelse:
Christian Munk, Dragsbæk (formand)
Caroline Sandø, Feast Kitchen (næstformand)
Christian Christensen, House of Mölk
Christian Bring, Nakskov Mill
Henrik Lund, Naturli’ Foods
Nicki Møller, Dreamy Foods
Toke Fonsbøl, Like Meat Nordic