Påsken falder sent i år, men danskernes indre hamster er så småt begyndt at blive vakt til live. Ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer udgør madspild i påskeugen 279 mio. kr.

Danskerne køber ind for 24 pct. mere i påskeugen sammenlignet med en gennemsnitlig uge i løbet af året, og for hver gang danskerne bruger 1000 kr. på påskemad, ender mad for 140 kr. i skraldespanden, estimerer Landbrug & Fødevarer.

Knaphedssyndrom

Danske forbrugere er ellers blevet bedre til at undgå madspild, og de seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at husholdningerne på seks år har mindsket madspildet med 8 pct. Det lyder ikke af meget, men i en tid med højkonjunktur, hvor danskerne plejer at smide mere ud, er det godt, at skraldespanden er blevet sat på slankekur.

Men i højtider som julen og påsken er danskerne mere tilbøjelige til at smide mad ud. Onsdagen før påske og lørdagen mellem langfredag og påskedag forventes som regel at blive nogle af de travleste dage for landets supermarkeder.

Tit ser man i de dage flere tv-indslag i medierne fra det lokale storcenter, hvor danskerne hamstrer mad, som om der var en atomkrig på vej. Mange glemmer dog, at lukkeloven er blevet liberaliseret, og det betyder, at mindre supermarkeder med en årlig omsætning under 32 mio. kr. gerne må holde åbent på helligdage.

Med andre ord er der ingen grund til at hamstre det hele på én gang. Problemet er, at for flere årtier siden var butikkerne lukket gennem hele påsken, så det var ganske naturligt for danskerne at hamstre mad inden helligdagene begyndte - ganske enkelt, fordi det ikke var fysisk muligt at købe mad i påskedagene.

Dette knaphedssyndrom er dog et fortidslevn, der sidder dybt i mange, for hvem det stadig er meget vigtigt, at der er mad nok til alle gennem hele påsken.

Men detailkæderne og ikke mindst medierne har også et ansvar. Mange markedsførings-strategier spiller på vores indgroede vaner og kan være med til at skabe en kunstig stemning i tilbudsaviser og reklamer: ”Husk nu at få købt det hele ind til påsken”.

Og medierne bringer år efter år den samme påskehistorie om familien Danmark på stor-indkøb inden påskedagene, hvilket også bidrager til at opretholde knaphedskulturen.

Skraldespanden på slankekur

Heldigvis tyder noget på at flere og flere danskere bliver opmærksomme på deres udsmidning af mad, også i de mad-tunge traditionsrige helligdage som julen og påsken. Men der er stadig et stykke vej endnu, så derfor har jeg samlet en række nyttige råd, som forhåbentlig kan inspirere både fødevareaktører og deres kunder.

Gør plads til påsken allerede i marts: Sørg for at gøre plads til påskens mad ved at spise igennem de gode rester, som man har i køleskabet og især i fryseren.

Bedre mad - ikke mere mad: I en undersøgelse, som Epinion tidligere har lavet for Stop Spild Af Mad, svarer hele 76 pct. af danskerne, at de har svært ved at beregne, hvor meget mad der skal laves til påskefrokosten. Tommelfingerreglen for portionsstørrelser for gennemsnitlige voksne er ca. 500 gram mad til en frokost og ca. 700 gram til en middag - inklusive brød. Køber man lidt mindre ind, får man også bedre råd til at købe fødevarer af bedre kvalitet, som opvejer kvantiteten.

Mindre fade og tallerkener: Jo større tallerkenen er, desto mere er påskefrokostens gæster motiverede til at fylde den op med mad. Lidt mindre fade og tallerkener på påskefrokostbordet medvirker til, at man ikke ender med at overfylde sin påsketallerken - og dernæst skraldespanden.

Hav plan for madrester: For at påske-madrester bedre kan gemmes, skal man vente med at blande de enkelte dele i hver ret sammen til lige før servering. Så er det nemmere at anvende dem i retter dagen efter. Eksempelvis salat for sig, dressing for sig, kartofler for sig, osv. Og det er ikke nok at gemme madresterne efter påskefrokosten - man skal med det samme have en plan med dem, dermed bliver man mere tilbøjelig til at bruge dem op.