Danskerne, ja store dele af verden, er vågnet brat op til en ny verden, hvor madpakkerne ikke længere skal smøres hver dag, hvor dagligdagens stress og jag er skiftet ud med hjemmearbejde, virtuelle klasseværelser, fællessang i gaderne, ludospil og familietid i overflod.

En ny hverdag skal orkestreres, og midt i en situation, hvor de fleste føler sig magtesløse, må vi bestræbe os på at finde det normale i en unormal tid.

Vores normale rutiner er ændret, og alle er tvunget til at genopfinde sig selv – både privat og arbejdsmæssigt.

En ny hverdag med nye sædvaner og nye strukturer er søsat i de danske hjem.

Bevægelsesfriheden er reduceret kraftigt, og dermed er et af danskernes hverdagsritualer også udfordret, nemlig den for mange næsten daglige tur i supermarkedet, mens alle andre indkøb stort set er suspenderet.

For nogle brancher har den igangværende krise sat skub i salget, da overflod i tid giver mulighed for at få udryddet de dårlige samvittigheder i carporten eller i haven og generelt på gør-det-selv-området, ligesom tid til madlavning åbner nye døre. Alt imens mange andre brancher, herunder bl.a. restaurations- og modebranchen, bløder.

I krisetider viser de urmenneskelige instinkter deres grimme ansigt.

Reptilhjernen tager over, og overlevelsestrangen overrumpler sædvanligvis den sunde fornuft.

”Survival of the fittest” sås tydeligt i dagligvarebutikkerne kort tid efter udmeldingen om lockdown, hvor danskerne – til trods for, at det modsatte blev kommunikeret mange gange – hamstrede varer som reaktion på den frygt, udmeldingen igangsatte. Det fik dem dermed instinktivt til at handle selvisk.

Tiden, der ellers er vores største mangelvare, er pludselig i overflod.

Prisen, vi må betale for den øgede tid, er manglen på bevægelighed, frihed og mulighed for at være sammen med andre, ud over den nærmeste familie.

Drømmen om mere tid til familien afløses i mange familier af klaustrofobi. Stier bliver slidt tynde i jagten på at finde bare en lille tiltrængt pause fra konstant samvær med den nære familie - for at opnå bare fem minutters alenetid, mens andre har alenetid i overflod og higer efter netop social kontakt.

Selv de digitale indfødte, der for fuld udblæsning suger alt kraft ud af Netflix, Viaplay, HBO og ikke mindst YouTube og Instagram, oplever et meget uventet eftertryk i form af savn af fysisk samvær.

En ny normal i en unormal tid kan også ses også i dagligvarehandlen. Pressemødet den 17. marts i Fødevareministeriet var en sjælden set begivenhed, hvor de tre kaptajner for dagligvarekæderne, Peter Høgsted, Per Bank og Tomas Pietrangeli, stod skulder ved skulder som tre musketerer og forsikrede alle danskerne om, at de stod sammen på broen og ville sikre mad på bordene i de danske hjem.

Kampen om kurven var afløst af kammeratskab og fælles opfordring til samfundssind.

Til trods for den særdeles indgroede vane med altid at fremhæve egne kæder, lykkes det at undertrykke denne det meste af tiden og fremstå i fælles front.

Livet er kort sagt sat på pause for en tid. Forbruget er sat på pause.

Hvordan, vi kommer igennem dette og videre på den anden side, afhænger af én ting: Generøsitet.

Vær generøs i din adfærd ved at hjælpe andre og passe på dem, der passer på os.

Vær generøs med din tid og hjælp i samfundet, hvor der er brug for det.

Og vær generøs med dine økonomiske ressourcer og støt op om detailhandlen.

Vil vi have attraktive og levende handelsbyer, så har vi alle et ansvar nu - og særligt i den nærmeste fremtid - til at støtte op og bruge de penge, vi igennem længere tid har gemt i madrassen.

Det handler om, at vi alle sammen hver og en er generøse og tænker på andre.

Vi skal løfte i flok, og hvert enkelt bidrag tæller. Så min bøn til alle her i en unormal tid: Vær generøs og støt den lokale detailhandel. Hvert bidrag tæller