Mange forbrugere får i dag en tiltagende mængde tilbud, som butikkerne vælger med udgangspunkt i, hvad den enkelte tidligere har puttet i indkøbskurven. Men det kan i fremtiden blive mere besværligt for både butikker og kunder.

I januar 2016 ændrede Forbrugerombudsmanden sin fortolkning af betalingstjenesteloven og satte dermed spørgsmålstegn ved, om den indsamling af købsoplysninger, der ligger bag tilbuddene, er tilladt.

Indsamlingen sker nemlig i nogle tilfælde via et kombineret betalings- og loyalitetskort, og det må butikkerne ikke - med mindre loyalitetskortet og betalingskortet er teknisk adskilte, så kunden i hver eneste købssituation kan vælge loyalitetsdelen fra.

Forbrugerombudsmanden og blandt andre Coop og Dagrofa er i øjeblikket i dialog om, hvorvidt de to koncerners loyalitetsprogrammer er i strid med den nye fortolkning.

Nej fra ministeren
Detailhandlen og Dansk Erhverv ønsker at få grønt lys for, at butikker må skabe forbrugerprofi ler med udgangspunkt i køb på kombinerede betalings- og loyalitetskort – uden at kunden kan sige nej i den enkelte situation.

Men den revision af betalingstjenesteloven, der indledes om kort tid, kan ende med det modsatte. Den konservative erhvervsminister Brian Mikkelsen lægger nemlig ikke op til, at det skal være tilladt at skabe lave forbrugerprofiler på baggrund af folks personlige betalingsoplysninger.

Ministeren siger tværtimod, at han vil opretholde forbuddet mod at videresælge data fra betalingskort og at bruge disse data til forbrugsprofiler.

- Anvendelse af betalingsdata giver på den ene side virksomheder mulighed for at tilbyde nye, innovative produkter, der kan forbedre brugeroplevelsen og gøre hverdagen lettere, men samtidig kan oplysningerne om, hvad folk har købt ind, og hvor de har handlet, være følsomme. Forbrugerne skal have gavn af de nye muligheder uden at gå på kompromis med forbrugerbeskyttelsen, siger erhvervsministeren.

Ikke et fremskridt
I Dansk Erhverv undrer markedsdirektør i Dansk Erhverv, Henrik Hyltoft sig.

- Selvfølgelig skal forbrugeren give sit tilsagn, før butikken må indsamle oplysninger og skabe en profi l. Men jeg har svært ved at se, at det kan være et fremskridt - og i forbrugerens interesse - at hun skal bruge både sit betalingskort og sit loyalitetskort for at få personlige tilbud. Det virker helt absurd, siger Henrik Hyltoft.

Både Dansk Erhverv og regeringens rådgivende organ, Virksomhedsforum, har anbefalet, at det i den reviderede lov præciseres, at butikker gerne må benytte loyalitetskort knyttet til betalingskort til at opbygge profi ler til brug for personlig markedsføring - såfremt forbrugeren har givet sit samtykke.

Dog skal det ikke være en mulighed at vælge loyalitetsfunktionen fra i enkelte situationer.

- Det har aldrig været meningen med loven, at den skulle hindre butikker i at indsamle oplysninger til brug for personlig markedsføring. Loven er rettet mod bankerne, der har mulighed for at indsamle oplysninger på tværs af brancher. Det er meget vigtigt at skelne mellem, hvad oplysningerne kan bruges til, og hvem der vil bruge dem, siger Henrik Hyltoft.