Nu kåres Danmarks bedste handelsby
Detail-forum, Nordic Council of Shopping Centers (NCSC) og Institut for Center-Planlægning (ICP) står den 8. september bag kåringen af "Danmarks Bedste Handelsby 2016".
Kåringen sker på baggrund af en interviewanalyse af stamkunder i hver af de deltagende byer samt en bedømmelse af de enkelte handelsbyer ud fra en række spørgsmål besvaret af den enkelte by.
Udover hovedprisen som Danmarks Bedste Handelsby 2016 er der priser til: Danmarks hyggeligste handelsby, Danmarks flotteste handelsby, Danmarks bedst markedsførte handelsby, Danmarks mest servicemindede handelsby og Handelsbyen med Danmarks bedste P-forhold.
De 24 konkurrerende handelsbyer er: Brande - Ebeltoft - Frederikshavn - Helsingør - Hillerød - Hobro - Holbæk - Holstebro - Ikast - Køge - Middelfart - Nykøbing S. - Næstved - Randers - Ringkøbing - Roskilde - Silkeborg - Svendborg - Vejen - Vejle - Viborg - Vordingborg - Aalborg - Aars.
Kåringen afholdes i Middelfart.