Jeg har sat fokus på det i medierne før. Og for nylig eksploderede det i medierne igen, efter at jeg gæstede TV 2 en varm julidag og satte fokus på det én gang til. Men folk fatter det stadigvæk ikke.

Mørbradbøffen hører ikke til på toiletpapirhylden. Punktum.

Ikke desto mindre er det et hverdagsscenarie i stort set samtlige supermarkeder. En pakke frosne rejer, som egentlig burde ligge i frysedisken, befinder sig i stedet ensom og glemt blandt shampoo og bodylotion. Smør, som burde svale sig i mejeriafdelingen, står nu og sveder blandt opvaskebørster og skurepulver. Mørbradbøffen næsten græder i stuetemperaturen - skulder ved skulder med maxipakkerne med toiletpapir.

Og listen er lang.

Alt for ofte bliver køle- og frostvarer i butikkerne efterladt på tilfældige steder udenfor køle- og frostrum, når kunden ombestemmer sig i allersidste øjeblik - og så ikke lige bruger fem sekunder på at sætte varen tilbage på plads.

Dovne kunder sender 182.500 kroner i skraldespanden

For nyligt delte jeg på Stop Spild Af Mads facebookside, der har over 60.000 følgere, et frustreret opslag fra Kadir Sen, butikschef i Fakta Albertslund.

I opslaget skrev Kadir Sen, at han dagligt må kassere kølevarer for op mod 500 kroner, fordi kunderne fortryder og så efterlader dem tilfældigt rundt omkring i butikken. 500 kroner om dagen bliver til omtrent 182.500 kroner om året.

Med andre ord mister Fakta Albertslund op mod 182.500 kroner om året, fordi kunderne er for dovne til at sætte tingene på plads!

Og jeg fornemmer, at dette er et stort problem for stort set samtlige supermarkeder i Danmark. Hvorfor opstår denne forbrugeradfærd? Dovenskab? Ligegyldighed? Man har endnu ikke betalt for varen, derfor kan man være ligeglad? Ville man gøre det samme derhjemme i køkkenet? Nej, vel?

Det er i hvert fald mangel på respekt både over for maden, købmændene, de mennesker, som har produceret maden, samt jordens ressourcer. Øv med øv på!

Medierne, som ellers er ret glade for skandalehistorier med farverige skraldere, der sætter samtlige detailkæder i et ekstremt dårligt lys, bør i den grad også sætte fokus på, at det altså også er os selv, forbrugerne, der er nogle værre madsvin.

Lidt større omtanke

Hvad kan man gøre ved problemet? Tja, finder man sådan en efterladt pakke fersk kød i butikken, som ligger og sveder på toiletpapirhylden, kan man jo ikke bare sætte den tilbage i frysedisken. Man ved jo ikke, om den har ligget der i fire minutter eller i fire timer.

TV 2-historien med butikschef Kadir Sen fra Fakta Albertslund og undertegnende kom ud på Ritzau, og derved kom den godt og bredt i alle medier. Der var som sædvanligt stor diskussion om det på sociale medier. Men husker kunderne at opføre sig ordentligt dagen efter? Eller et det blot en agurketidshistorie, som bliver glemt hurtigt efter sommerferien?

Vi skal have lidt større omtanke i supermarkederne. Derfor foreslår jeg samtlige supermarkeder at gøre følgende tre ting:

Tage billeder af de efterladte varer og lave opslag med dem på butikkernes facebooksider. Det får kunderne til at få øjnene op, lytte - og forhåbentligt handle derefter. Og gentagelse skaber forståelse.

Sætte skilte op i butikkerne, hvor butikkerne opfordrer kunderne til lidt større omtanke. Har du fortrudt, aflever maden tilbage med det samme, hvor den hører til, (eller i det mindste til kassedamen), så vi sammen undgår madspild.

Tag fat i os, Stop Spild Af Mad. Foreningen Stop Spild Af Mad og jeg har over 92.000 følgere på vores sociale medier. Vi laver gerne opråb og deler opslag, så folk med tiden tænker lidt mere over at ændre deres adfærd.

Mindre madspild er vores fælles ansvar - fra landmand til producent til detailkæde til kunde. Lige netop denne ændring af nogle kunders adfærd kræver gentagelse. Vi løser ikke problemet med et par medieomtaler i agurketiden - problemet skal løses hver eneste dag - og kunderne skal mindes om at vise mere omtanke og større respekt.