Krig og kriser har altid fundet vej ind i vores køkkener. Sønderjysk kaffebord opstod eksempelvis, fordi de danske sønderjyder efter krigen i 1864 måtte finde på nye måder at mødes.

Som jeg allerede har berettet om i disse spalter, har også coronakrisen sat aftryk i vores madkultur. Og det har heldigvis ikke været i form af fødevaremangel.

Tværtimod fristes jeg til at sige, at den største udfordring snarere har været at undgå madspild, fordi vi kom til at hamstre mere rugbrød, end vi kunne nå at spise.

Vi må selvfølgelig ikke glemme, hvor mange der har lidt personlige såvel som økonomiske tab under krisen. Men når det kommer til vores madkultur, har coronakrisen givet mig fornyet håb for særligt en gruppe: børnefamilierne.

Nedlukningen har lært os, at børn gerne vil lave mad

I den undersøgelse, Madkulturen foretog, mens Danmark var lukket ned under coronakrisen, kan vi se, at danskerne søgte tilflugt i deres køkkener. Vi fik simpelthen mere tid. Og det gjaldt altså især børnefamilierne.

Under nedlukningen har børn nemlig været markant mere involveret i familiens madlavningen, end de plejer. Og ikke alene har hver tredje børnefamilie oftere haft børnefingre med i køkkenet. Børnene har tilmed selv lavet mere mad end før. Det har de i lige godt hver fjerde børnefamilie. På samme vis har børnene, både med og uden forældre, bagt mere.

Det er godt nyt for alle, der bekymrer sig om næste generations madlavningsfærdigheder. Det gør jeg selv, for uden kommende ansvarsbevidste, selvstændige og kritiske forbrugere kan vi ikke løse den endnu større klimakrise, vi står over for. Den kræver netop, at vi forholder os kritisk til de fødevarer, vi putter i munden, og gentænker mange af vores madvaner.

Påmindelse om at styrke madkundskabsfaget

Vores undersøgelse viser desværre også, at ikke alle børn har været mere i køkkenet. Det er nemlig først og fremmest de madinteresserede forældre, der har givet deres børn et piskeris i hånden. Det er måske ikke så overraskende.

Men det er en vigtig påmindelse om, hvor vigtigt et skolefag madkundskab er. Mange børn lærer ikke at lave mad derhjemme. Og det er et problem, for evnen til selv at lave mad er lige så grundlæggende en færdighed som at læse og skrive.

Derfor er jeg glad for, at vi i Madkulturen sammen med discountkæden Rema 1000 nu kan fortsætte kampen for næste generations madkundskaber gennem vores indsats, kaldet ’Madkamp’.

I ’Madkamp’ arbejder vi mere konkret for at styrke grundskoleelevernes samarbejdsevner, selvstændighed og innovationskraft i køkkenet, så de på den lange bane kan tage vare på fællesskaber og egen sundhed samt tage kritisk stilling til eget forbrug. Som de foregående otte år har årets undervisningsforløb i ’Madkamp’ også et tema.

Og i år kommer eleverne til at lære meget mere om alt fra hamstring til sønderjysk kaffebord. For selvom 2020 indtil videre mest har handlet om coronakrisen, er det også 100-året for genforeningen og 75-året for Danmarks befrielse, så hvilket tema er mere oplagt end madkultur i krig og kriser?