Hver tredje brite vil handle mere lokalt

Forbrugere 3. jun 2020 -
This describes the image
De britiske forbrugere vil handle mere lokalt fremover. Foto: Aldi UK

En ny undersøgelse fra analysevirksomheden GlobalData vil sikkert interessere både Coop og Dagrofa herhjemme - og måske også deres konkurrenter:

For konklusionen er klar: Godt 30 pct. af 2000 adspurgte britiske forbrugere siger i begyndelsen af maj, at de vil fortsætte med at købe mere ind lokalt på den anden side af coronakrisen.

Tendensen er særligt udtalt i Nordirland, hvor det gælder 40 pct. af forbrugerne, men i alle regioner er det tilfældet for mindst 25 pct. af de adspurgte.

Sofie Willmott, ledende detailhandels-analytiker hos GobalData, siger:

- Covid 19-pandemien har genantændt vigtigheden af det lokale samfund for mange, med naboer, der hjælper hinanden med indkøbene og starter lokale grupper for at holde forbindelsen. Lokale handlende har spillet en rolle i den proces med mange, der har justeret deres service og tilbud for at kunne forsyne nabolaget og hurtigt har lanceret nye leveringsmuligheder, siger hun.

Opdateret 10. nov 2020