Hver fjerde forbruger forventer at købe flere dagligvarer på nettet

Forbrugere 15. jan 2019 -
This describes the image
| Online dagligvareaktører som Coop kan se frem til mere vækst i 219 ifølge en ny undersøgelse fra FDIH. Foto: Coop|Kilde: FDIH

Udviklingen for nethandel går kun een vej, og 2019 tegner ikke til at blive nogen undtagelse.

En ny analyse fra Foreningen for Dansk Internet Handel, FDIH, viser, at hver tredje forbruger forventer at handle mere på nettet i år end sidste år.

Det gælder blandt andet også dagligvarer. I FDIH's undersøgelse svarer 23 pct., at de forventer at købe flere dagligvarer på nettet i år. Det er en stigning på 3 procentpoint i forhold til 2018.

[caption id="attachment_75784" align="alignnone" width="718"] Kilde: FDIH[/caption]

Seneste estimat af nethandlen i 2018 fra Dansk Erhverv lander på 140 mia. kr., og flere eksperter taler om et stort, endnu uudnyttet potentiale for online køb og salg.

- Selvom det ikke er vildt overraskende, så er det nogle dejlige tal at starte det nye år på. Det giver grund til at tro, at vi igen går et forrygende og rekordomsættende e-handelsår i møde, siger Niels Ralund, adm. direktør i FDIH, i en pressemeddelelse.

Opdateret 10. nov 2020