Regeringen har en vision om en røgfri generation i 2030. Der er bred opbakning til visionen blandt politikere, eksperter og selv i tobaksindustrien.

Uenigheden om et såkaldt display ban af tobak består i, om det skal indledes af politikerne eller forhandlerne.

Senest har Coop meddelt, at man - lige som både Rema 1000, Salling Group og Dagrofa - vil skjule tobakken i butikkerne.

Alle er de dog enige om, at der må politisk handling til, hvis det for alvor skal batte noget, så færre unge begynder at ryge. Som det er nu, ønsker kun de færreste nærbutikker, kiosker og tankstationer at gemme tobakken væk frivilligt, og Nærbutikkernes Landsforening har udtalt, at man ikke ønsker et udstillingsforbud mod tobak.

De borgerlige partier ønsker ikke at lovgive, når kæderne alligevel frivilligt gemmer tobakken væk. På den anden side skaber Socialdemokratiets sundhedsudspil – med forslag om display ban-lov – optimisme i dele af branchen om, at politikerne vil gribe ind med lovregulering.

Coop har stillet et borgerforslag om display ban for at skubbe på den politiske indsats.

Hvornår og om guleroden erstattes af pisken er dog et stort spørgsmål.

Hvor stort er problemet?

Tal fra Sundhedsstyrelsens sundhedsprofil af danskerne fra 2017 viser, at knap 16 pct. af de 16-24-årige ryger dagligt.

Med til det regnestykke hører dog, at de 16-17-årige trækker ned i den statistik, mens antallet af 20-24-årige, der ryger, er steget.

For fem år siden var det 12,5 pct. af de 16-17-årige, som røg dagligt. Sidste år var det tal nede på 8,9 pct.

Andelen af deltidsrygere er dog steget for aldersgruppen, og samlet er de 16-24-årige den gruppe, som oftest ryger lejlighedsvist.

Alt i alt er der altså flere unge, der ryger. Men færre af dem er under 18 år – også før enkelte butikker begyndte at gemme tobakken væk.

I en bemærkning til Sundhedsminister Ellen Trane Nørby konkluderer Sundhedsstyrelsen bl.a. at ”ingen stopper med at ryge, efter de er fyldt 18 år”, og ingen ”begynder at ryge, efter de er fyldt 18 år”.