Det kan være svært præcist at vide, hvilke varer forbrugeren skal lægge i indkøbskurven, hvis man ønsker at handle mere klimavenligt. 

I en ny undersøgelse, som analysevirksomheden Wilke har lavet for Forbrugerrådet Tænk, angiver tre af fire, at de har svært ved at gennemskue fødevarernes klimaaftryk. 

Kun to af ca. 1100 adspurgte er i stand til at rangliste otte udvalgte madvarer efter klimaaftryk. 

De otte madvarer, som her er listet efter faldende klimaaftryk, er roastbeef-pålæg, koldrøget laks, Danbo 45+ ost, leverpostej, kyllingebryst som pålæg, færdiglavet hummus, banan og gulerod.

- Når vi forbrugere vil handle mere klimavenligt, ved vi generelt godt, at vi skal skære ned på oksekødet og fødevarer transporteret med fly. Men som undersøgelsen viser, bliver det straks sværere at vurdere, hvad der er mest klimavenligt, hvis vi skal vælge mellem leverpostej, dansk kyllingekød eller et forarbejdet vegetabilsk produkt som hummus. Derfor ser vi gerne, at der indføres et klimamærke på alle typer af madvarer, som er let at afkode og til at sammenligne på tværs af fødevaregrupper, siger Anja Philip, formand i Forbrugerrådet Tænk. 

Selv om der tidligere har været politisk ønske om et klimamærke, er der endnu ikke et officielt dansk klimamærke. Det hænger blandt andet sammen med, at der især for markante producenter som Arla og Danish Crown er store interesser på spil i udviklingen af et klimamærke, der vejleder mere end det vildleder.

Kampen om et klimamærke

Indtil videre kan forbrugerne f.eks. søge hjælp i den store klimadatabase, som er udarbejdet af den grønne tænketank Concito med økonomisk støtte af Salling Fondene. Her er der lavet beregninger på 500 fødevarers klimaaftryk. På den baggrund har Netto udviklet deres egen CO2-mærke. 

Også enkelte producenter er begyndt at angive klimaaftrykket på deres produkter. Det gælder blandt andet for Naturli.    

Forbrugerrådet Tænk mener dog, at myndighederne selv skal udvikle et klimamærke, "da det også i sidste ende er dem, som er ansvarlige for at beskytte os forbrugere mod såkaldt greenwashing,” siger Anja Philip.

Ifølge Anja Philip kan producenterne selv angive mere tydelig information på deres fødevarer om klimabelastningen, mens supermarkederne kan indrette deres butikker, så for eksempel grøntsager og plantefars får en mere markant placering.